

Foredrag med Mona Muusmann Petersen
19. september kl. 19:00 - 21:00
Mona Muusmann Petersen er formand for patient og pårørenderådet på Vejle Sygehus, medlem af brugerrådet på Sygehus Sønderjylland, bestyrelsesmedlem i det regionale center for fælles beslutningstagning og foredragsholder – og så har hun udgivet bogen ” Når livet vælter”.
Da Mona fik sin tredje kræftdiagnose i 2009, var den uhelbredelig.
Hun fik brystkræft, da hun var 38 og tilbagefald af denne, da hun var 54. 57 år gammel fandt lægerne ved et tilfælde en ny sjælden form for kræft, som havde bredt sig til det meste af bughulen, som ikke kunne helbredes.
Hun fortæller her, hvordan hun lever med kræften. Hvordan hun kom op af det sorte hul, hun faldt i, da hun fik en uhelbredelig kræftdiagnose. Hvordan og hvorfor hun har behov for komplementær alternativ behandling, og hvorfor det positive blik på verden er så vigtigt.
Hun fortæller også, hvordan hun fandt en anden vej at gå, da arbejdslivet ikke fungerede længere. Hvordan hun fandt en mening med det hele via patientens stemme.
I dag har hun et fantastisk liv sammen med kræften. Kom og hør en positiv historie om kræft.
Tag din pårørende med denne aften til et spændende foredrag.