Indlæser Begivenheder

Når vi rammes af alvorlig sygdom, kommer det oftest til at påvirke vores dagligdag. Mange gange er vores relationer til andre, vores parforhold og vores samliv blandt de områder, hvor sygdommen sætter sit præg. I sådanne perioder kan det betyde, at der
ikke er det store overskud til at pleje relationer, parforhold, – eller som enlig til at søge en partner.

Mere end hver 4. kræftpatient oplever under eller efter et kræftforløb at have behov for hjælp til at håndtere problemer med sex og samliv.
Undersøgelser viser, at ca. 75 % ikke oplever at få eller have tilgang til den nødvendige hjælp. Ofte håndterer mænd og kvinder sygdom forskelligt.

Hvor er det vi går fejl af hinanden i samtaler og forståelse?
Hvordan samtaler vi om sygdom, samliv og andre svære emner?
Hvordan kan det gode samliv vedligeholdes?

Få svar på dette og meget mere på dette arrangement for patienter, pårørende og andre interesserede samt frivillige med tilknytning til Kræftrådgivning. Mødet arrangeres af Kræftrådgivningen i Odense.

Oplægsholder Susanne Duus er ansat som rådgiver i Kræftrådgivningen i Århus. Susanne har mange års erfaring i arbejdet med kræftpatienter og deres pårørende. Før sin ansættelse i Kræftens Bekæmpelse arbejdede Susanne syv år i den specialiserede palliation, og det var her, hun læste en Master i Sexologi fra Ålborg Universitet.

Tilmelding skal ske på dette link senest den 16. november.

Detaljer

Dato:
23. november 2023
Tidspunkt:
16:30 - 18:00
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
, , ,

Sted

Kræftrådgivningen i Odense
Kløvervænget 18B
Odense C, 5000
+ Google Maps

Andet

Region
Syddanmark