
Korsør i Lyseblåt – Mindekoncert
10. maj 2024 kl. 19:30 - 21:00
Det er første gang, kirken arrangerer dette i samarbejde med Prostatakræftgruppen i Korsør (tlf 50529210). Der vil være en indledende andagt ved Jesper Marbæk med efterfølgende koncert med musikeren Bent Kværndrup, Næstved. Han har skrevet sange og udgivet et boghæfte om sine oplevelser, da han fik prostatakræft i en yngre alder … og hele forløbet fortæller og synger han om i en times tid. – Herefter er der en nyskrevet fællessang ude foran kirken ved en lyssløjfe som symbol på denne kræftform og den landsdækkende forening, PROPA. Kirken er vært ved en lille forfriskning under koncerten, der er gratis for publikum.
Lørdag den 11. maj er der koncert ved de kendte ”Hitfingers” på Solens Plads for at gøre opmærksom på denne ofte tabubelagte kræftform: ”Korsør i Lyseblåt” symboliserer dette tiltag, som fremover vil finde sted så mange steder i landet som mulig den 2. lørdag i maj.
Spar Nord, Korsør, er sponsor for dette arrangement.
Teksten til “Mindesangen” kan ses her, således at alle kan bruge denne fremover ved særlige lejligheder/arrangementer vedr. prostatakræft


|