
Landsmøde 2026
Lørdag den 25. april kl. 10.00 – 15.30 i Odense
Mødeadresse:
Odin Mødecenter
Mødefabrikken
Lumbyvej 17F
5000 Odense C
PROGRAM
I henhold til gældende vedtægter indkaldes til ordinært Landsmøde med følgende dagsorden:
09.30 -10.00 Ankomst, registrering samt kaffe/te og rundstykke
10.00-10.05 Velkomstved landsformand Poul Risom
10.05-10.15 Fællessang
10.15-13.00 Ordinært Landsmøde iht. vedtægterne med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent, som ikke må være medlem af Hovedbestyrelsen.
2. Valg af referent og stemmetællere.
3. Bestyrelsens beretning, herunder beretning for Prostatakræftfonden.
4. Fremlæggelse af årsrapport for det senest afsluttede regnskabsår,
med revisionens påtegning, til Landsmødets godkendelse.
5. Fremlæggelse af aktivitetsplan og budget for dette regnskabsår.
6. Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende regnskabsår.
7. Behandling af indkomne forslag. Forslag, som ønskes behandlet på Landsmødet,
skal være foreningens sekretariat i hænde senest fire uger før Landsmødet.
8. Beslutning om antal af Landsmødevalgte bestyrelsesmedlemmer jf. §5, stk. 1.,
herunder antal valgte i lige og ulige år.
9. Valg til Hovedbestyrelsen iht. vedtægter:
10. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor.
11. Valg af kritisk revisor og kritisk revisor suppleant.
12. Eventuelt.
13.00 – 13.50
Frokost
13.50 – 14.50 Oplæg v. Overlæge Peter Østergren fra Herlev og Gentofte Hospital og næstformand i DaProCa
– Tidlig opsporing af prostatakræft – evidens, muligheder og barrierer
Peter vil gennemgå den aktuelle evidens for tidlig opsporing af prostatakræft, herunder mulige gevinster og ulemper ved screening
samt barrierer for implementering i Danmark – herunder praktiserende lægers rolle og mænds adgang til undersøgelse.
14.50 – 15.00
Overrækkelse af Frivilligprisen 2026
15.00
Afslutning ved Landsformanden
Socialt samvær over et glas øl, vand eller vin
15.30
Tak for i dag
PRAKTISK:
Landsmøde 2026: Tilmelding og betaling
Deltagelse i Landsmødet er gratis for medlemmer.
For ikke-medlemmer koster det kr. 200.
Frokost koster kr. 150 pr. person for både medlemmer og ikke-medlemmer.
Tilmelding og betaling af frokost til Landsmødet er nødvendigt og sker på dette link:
https://propa-rh.nemtilmeld.dk/57/
Tilmelding og betaling – senest søndag den 19. april 2026 (opdateret)
Transport: Der er gode (og gratis) parkeringsforhold ved Mødefabrikken og gode busforbindelser fra banegården..
Bliver man forhindret i at deltage i Landsmødet, er det vigtigt at melde afbud.
Indbetalte Beløb for frokost/deltagelse vil blive refunderet, forudsat afbuddet er meddelt PROPAs Sekretariat på sekretariat@propa.dk eller tlf. 33 12 78 28 (kl. 10-14) senest den 20. april 2026.
Hvis der ønskes mere information, kan du kontakte PROPAs Sekretariat på tlf. 33 12 78 28.
Du kan hente Hovedbestyrelsens beretning.
Vi glæder os til at se dig.
Vel mødt til Landsmøde 2026



|