Sådan stilles diagnosen
3. oktober 2025
Sundhedsudvalget PROPA
Når mistanken om kræft dukker op, kan det vende op og ned på hverdagen. For nogle sker det pludseligt efter en rutineprøve hos lægen; for andre bygger bekymringen sig op over tid med symptomer. Uanset hvordan du er havnet her, står du ofte over for nye undersøgelser og vigtige valg.
På denne side får du et klart overblik over, hvordan diagnosen stilles trin for trin, og hvad der typisk følger bagefter.
Hvis du på noget tidspunkt har brug for at tale med nogen, er du altid velkommen til at ringe til os på +45 33 12 78 28 – vi står klar til at hjælpe.
Den første kontakt: Mistanke og henvisning
Det starter oftest hos din egen læge. Symptomer som hyppig vandladning, svag urinstråle, blod i urinen eller en forhøjet PSA-værdi i blodet kan give mistanke om prostatakræft. PSA, eller Prostata Specifikt Antigen, er et protein, som produceres i prostata, og et forhøjet niveau kan skyldes flere ting, blandt andet godartet forstørrelse, betændelse eller kræft.
Hvis lægen vurderer, at der er grund til videre undersøgelse, bliver du henvist til et hospital eller en urologisk klinik. Her begynder udredningsforløbet.
Undersøgelser hos din praktiserende læge:
De fleste mænd opsøger lægen, fordi de oplever forandringer i vandladningen eller fordi en blodprøve viser et forhøjet PSA-tal. Det er dog vigtigt at vide, at prostatakræft i de tidlige stadier ofte ikke giver symptomer.
Lægen vil som regel starte med nogle indledende undersøgelser for at vurdere, om der er grund til mistanke.
PSA-test (blodprøve)
PSA er et protein, som produceres i prostata. Mænd med forhøjet PSA kan have prostatakræft, men PSA kan også stige af andre årsager som infektion, forstørret prostata eller nylig sædafgang. En PSA-test alene kan derfor ikke stille en sikker diagnose, men den giver en vigtig indikation.
Fingerundersøgelse (rektal eksploration)
Lægen mærker med en finger via endetarmen, om prostata føles normal. Man vurderer størrelse, form og om der er hårde områder. Det er en kort undersøgelse, men den kan give værdifuld information.
Urinprøve
Hvis PSA-tallet er forhøjet, vil lægen ofte tage en urinprøve for at udelukke infektion, som kan give en midlertidig stigning i PSA-niveauet.
Før undersøgelserne begynder, skal lægen forklare, hvad prostatakræft er, og hvad prøverne indebærer. Du har ret til information og til at tage dig tid til at tænke dig om.
Hvis der fortsat er mistanke om kræft, bliver du henvist til videre udredning på hospitalet. Det sker som regel som en del af et pakkeforløb, hvilket betyder, at undersøgelserne skal i gang hurtigst muligt, typisk inden for 14 dage.
Sådan stilles diagnosen prostatakræft på hospitalet
Når du er henvist, starter hospitalet et udredningsforløb med forskellige undersøgelser for at afklare, om der er tale om kræft, hvor udbredt den er, og hvilken behandling der kan tilbydes.
Du møder en urolog eller en speciallæge i kræftsygdomme, som gentager nogle af de tidligere undersøgelser og supplerer med nye.
Blodprøver og ny PSA-test
Hospitalet tager som regel en ny PSA-test for at se, om værdien har ændret sig. PSA-niveauet bruges sammen med andre fund til at vurdere risikoen for kræft og typen af sygdom.
Du bliver også spurgt til eventuel arvelighed. Har din far, farfar eller brødre haft prostatakræft, øger det din risiko.
Fingerundersøgelse (rektal eksploration)
Som hos lægen foretages en fingerundersøgelse for at vurdere prostatas størrelse og konsistens. Den kan afsløre uregelmæssigheder eller hårde områder, som tyder på kræft.
Hvis du skal have taget endnu en PSA-prøve, kan det være nødvendigt at vente nogle dage efter fingerundersøgelsen, da den midlertidigt kan påvirke PSA-niveauet.
MR Scanning
MR-scanning bruges, hvis PSA eller fingerundersøgelsen giver mistanke om kræft. Scanningen giver detaljerede billeder af prostata og det omkringliggende væv, så lægerne kan se, hvor eventuelle forandringer sidder.
Biopsi af prostata
Hvis der fortsat er mistanke om prostatakræft, vil du få foretaget en biopsi. Her udtager lægen små vævsprøver fra prostata, som bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse. I dag tages biopsier gennem mellemkødet, det vil sige området mellem pungen og endetarmen. Biopsierne tages i områder af prostata, hvor MR scanningen har vist, der er grund til at undersøge nærmere.
Hvad viser biopsien?
Biopsierne undersøges under mikroskop af en patolog. Her ser man efter:
- Om der er kræftceller til stede
- Hvor mange af prøverne der indeholder kræft
- Hvor aggressiv kræften er (vurderet via Gleason-score)
- Hvor udbredt kræften er i de enkelte vævsprøver
Disse oplysninger er afgørende for, hvordan kræften vurderes og klassificeres, og hvordan behandlingen planlægges.
Du får normalt svar inden for to uger.
Stadieinddeling: Hvor udbredt er kræften?
Når kræft er påvist via biopsi, er næste skridt at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er. Det er vigtigt, fordi behandlingsmulighederne afhænger af, om kræften er begrænset til prostata, eller om den har spredt sig til andre dele af kroppen.
I Danmark anvendes det internationale TNM-system til at klassificere prostatakræft:
- T (Tumor): Hvor stor og udbredt er kræften i selve prostata?
- N (Nodes): Er kræften spredt til nærliggende lymfeknuder?
- M (Metastaser): Er kræften spredt til andre dele af kroppen, som fx knogler?
T-stadiet: Kræftens udbredelse i prostata
T-stadiet vurderes primært ved en kombination af rektal (finger)undersøgelse og MR-skanning. Rektalundersøgelsen giver lægen mulighed for at mærke eventuelle uregelmæssigheder i prostata, mens MR-skanningen leverer detaljerede billeder, der kan vise kræftens udbredelse både inden for og uden for prostatakapslen.
T1 Kræften er så lille, at den ikke kan mærkes ved undersøgelse. Ofte fundet ved et tilfælde (fx via PSA).
T2– Kræften er synlig/mærkbar, men begrænset til prostata.
T3- Kræften har spredt sig uden for prostatakapslen.
T4– Kræften har bredt sig til nærliggende strukturer som blærehals eller endetarm.
Hvad betyder det, at kræften er lokaliseret?
Når prostatakræften er i T1 eller T2-stadiet, kaldes det lokaliseret prostatakræft. Det betyder, at kræften er indenfor prostatakirtlen og ikke har bredt sig.
I denne video forklarer en speciallæge, hvordan kræften opdages, og hvad det betyder for behandlingsmulighederne.
Hvad er lokal avanceret prostatakræft og spredning til bækken?
T3 og T4 klassificeres som lokal avanceret prostatakræft. Her har kræften brudt gennem prostatakirtlen og i nogle tilfælde bredt sig til væv i nærheden. I videoen forklares hvad det betyder, og hvordan man kan behandle det.
N-stadiet: Har kræften spredt sig til lymfeknuder?
Spredning til lymfeknuder vurderes typisk via MR- eller CT-skanning. Som noget nyt er man begyndt at bruge PSMA-PET skanning til højrisiko-patienter, der kan behandles helbredende. Det giver mulighed for præcist at sige hvilke lymfeknuder, der bør fjernes, og hvilke, der ikke bør fjernes.
N0-Ingen spredning til lymfeknuder.
N1 Kræftceller er fundet i nærliggende lymfeknuder.
M-stadiet: Har kræften spredt sig til knogler eller andre organer?
Spredning til knogler er en af de mest almindelige former for metastaser ved prostatakræft. For at afklare dette, foretages en knogleskanning (scintigrafi). I nogle tilfælde suppleres der med MR- eller CT-skanning.
M0 Ingen spredning fundet.
M1 Kræftceller er fundet i f.eks. knogler.
Spredning til lymfekirtler og knogler, hvad betyder det?
Når kræften har spredt sig til lymfeknuder eller knogler, kaldes det avanceret prostatakræft. Der findes behandlinger, som kan bremse udviklingen og lindre symptomer.
I videoen kan du høre mere om, hvad spredning betyder, og hvilke muligheder der findes for behandling og støtte.
Hvad betyder mine prøveresultater?
Når du har fået stillet diagnosen, vil lægen tale med dig om nogle vigtige prøveresultater, som fortæller noget om hvor aggressiv kræften er, og hvad der bør ske nu. De vigtigste begreber er PSA, Gleason-score og den samlede risikovurdering.
PSA: Et blodtal, der skal tages med omtanke
PSA står for Prostata Specifikt Antigen – et protein, som produceres i prostata og findes naturligt i blodet hos alle mænd. Niveauet kan stige, hvis der er forandringer i prostata.
Et forhøjet PSA-tal kan være et tegn på prostatakræft, men det betyder ikke nødvendigvis, at du har kræft. Det kan også skyldes:
- Godartet forstørrelse af prostata (BPH)
- Betændelse (prostatitis) eller urinvejsinfektion
- Nylig ejakulation eller fysisk aktivitet (fx cykling)
Lægen vurderer PSA-niveauet ud fra din alder, helbred og eventuelle symptomer. Hvis tallet er forhøjet, vil man som regel anbefale yderligere undersøgelser som MR-skanning eller biopsi.
Normalområder for PSA efter alder:
| Alder | Normalområde for PSA |
|---|---|
| Mænd i 40’erne | Op til 2,5 ng/mL |
| Mænd i 50’erne | Op til 3,5 ng/mL |
| Mænd i 60’erne | Op til 4,5 ng/mL |
| Mænd i 70’erne og ældre | Op til 6,5 ng/mL |
Et forhøjet PSA-niveau vil typisk føre til yderligere undersøgelser, fx biopsi eller MR-skanning.
Gleason-score: Hvor aggressiv er kræften?
Når der er taget en vævsprøve (biopsi) fra prostata, bliver cellerne undersøgt i mikroskop. Her vurderer man, hvor unormale kræftcellerne ser ud, sammenlignet med normale prostataceller.
To karakterer gives ud fra cellemønstret:
- Den mest almindelige celletype får én score (fx 3)
- Den næstmest almindelige får en anden (fx 4)
De to tal lægges sammen – feks Gleason 3+4 = 7.
Sådan tolkes scoren:
| Gleason-score | Beskrivelse |
|---|---|
| 6 (3+3) | Langsomtvoksende kræft |
| 7 (3+4 eller 4+3) | Moderat aggressiv kræft |
| 8–10 | Meget aggressiv kræft |
Jo højere score, desto mere sandsynligt er det, at kræften vokser hurtigt og kan sprede sig.
Risikogruppe: Hvordan kombineres tallene?
For at få et klart overblik samler lægen:
- PSA-tal
- Gleason-score
- Stadie (T1–T4) – som beskriver, hvor udbredt kræften er
Ud fra det inddeles sygdommen i en risikogruppe, som hjælper med at planlægge det videre forløb.
Overblik over risikogrupper:
| Risikogruppe | Typisk profil |
|---|---|
| Lav risiko | PSA <10, Gleason ≤6, T1–T2a |
| Mellem risiko | PSA 10–20, Gleason 7, T2b–T2c |
| Høj risiko | PSA >20, Gleason 8–10, T3–T4 |
Din risikogruppe er med til at afgøre, om du skal have aktiv behandling, tæt opfølgning eller måske blot overvåges med jævnlige kontroller.
Når svaret kommer: Følelser og overblik
At få stillet diagnosen er en stor psykisk belastning for de fleste. Mange beskriver følelsen som at få tæppet revet væk under sig. Nogle reagerer med frygt og uro, andre med handlingslammelse. Du kan opleve, at det er svært at høre eller forstå, hvad lægen siger, og det er helt normalt.
Giv dig selv tid. Tag gerne en pårørende med til samtaler og bed om at få skriftligt materiale med hjem. Du har ret til at stille spørgsmål og til at få forklaret tingene, indtil du forstår dem.
Hvad sker der nu?
Efter diagnosen vil du typisk blive tilbudt en samtale med en urolog eller kræftspecialist. Her vil du få en forklaring på sygdommens type og udbredelse, og hvilke behandlingsmuligheder der findes. Du får også udleveret materiale og ofte tildelt en fast kontaktperson (f.eks. en kræftsygeplejerske), som kan hjælpe dig videre.
Det er ikke altid, der skal handles med det samme. I nogle tilfælde anbefales en periode med aktiv overvågning, mens andre kræver hurtigere indgriben. Det vigtigste er, at du forstår dine muligheder.
|