Medlemsskab og kontingent
Du er er ikke alene
PROPA er en forening, der er dannet af mænd, der har eller har haft prostatakræft, og i vores forening møder du ligesindede, der ved, hvad sygdommen går ud på.
Familie, venner, kolleger og de professionelle kan give meget, men at få kontakt med andre i samme situation som en selv kan medvirke til forståelse og mod.
Også som pårørende står man i en ukendt og vanskelig situation og leder efter muligheder for at forstå og løse problemerne. Så invitér bare din kone, samlever eller måske voksne børn med. Jo mere I alle ved om prostatakræft og sygdommens følger, jo lettere bliver det at leve med sygdommen.
> Du kan finde både patient- og pårørendestøtter her
I PROPA samler og formidler vi så megen viden om og erfaring med sygdommen som muligt.
Som medlem af PROPA får du:
- Indbydelse til informationsmøder, hvor du hører læger, forskere, psykologer, diætister og mange andre fortælle om de bedste behandlingsmetoder, og hvordan du kan få størst mulig livskvalitet med sygdommen
- Indbydelse til samtalegruppemøder, hvor du og dine pårørende får lejlighed til at træffe andre i samme situation og tale sammen om erfaringer og få nye synsvinkler på sygdommen og behandlingsmulighederne
- Indbydelse til det årlige Landsmøde, hvor medlemmerne drøfter forskellige emner og er med til at sætte den fremtidige kurs for foreningen
- Mulighed for at påvirke den politiske dagsorden i forhold til prostatakræft
- Tilsendt vores medlemsblad PROPA Nyt fire gange årligt. Her kan du læse nyt fra ind- og udland og få ajourført din viden om udvikling i behandling, medicin, hjælpemidler og meget andet. Du får også en kalender over møder, kurser og andre aktiviteter, som arrangeres rundt i landet.
- Nyhedsmails med aktuelle nyheder – om foreningen, om prostatakræftbehandling, nyt fra sundhedsektoren og m.m.
Hvad koster et medlemskab?
Som enkeltperson betaler man kr. 315,- pr. kalenderår.
Et husstands-/familiemedlemskab koster kr. 495,- pr. kalenderår.
Meld dig ind her: OBS: Vi anbefaler at du gør det fra en PC.
- Husk at oplyse din e-mailadresse ifm. indmeldelse – og HUSK at give sekretariat@propa.dk besked, hvis du ændrer den.
Har du spørgsmål til Prostatakræftforeningen PROPA
Skriv gerne til sekretariat@propa.dk eller ring på 33127828 mellem kl. 10.00 – 14.00 på hverdage.



|