3. oktober 2025
Sundhedsudvalget PROPA

Det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvad der øger risikoen for prostatakræft. Her på siden guider vi dig gennem de vigtigste faktorer, både de, du ikke kan ændre, som fx familiebaggrund og genetik, og dem, du påvirker ved din livsstil, kost og miljø. Du får også indsigt i, hvornår PSA-test og kontrol er relevant, hvis sygdommen har været tæt på familien. Bliv klogere på arvelighed, livsstilsvalg og de fakta, der kan hjælpe dig med at tage informerede beslutninger.

Arv og genetik

Prostatakræft er ofte genetisk betinget. Vores celler reparerer dagligt fejl i arvematerialet (DNA), men når reparationerne svigter, kan kræft opstå. Nogle fejl opstår spontant, andre følger med i arvematerialet. Selv arvelige mutationer medfører ikke altid kræft. De kan kræve yderligere påvirkninger som stråling eller giftstoffer for at udløse sygdom.

I familier med flere tilfælde, især når far, bror eller flere nærtbeslægtede er ramt,  stiger din risiko markant. Jo yngre et familiemedlem er ved diagnosen, desto større er din risiko. Individer med far eller bror ramt har typisk 2–3 gange højere risiko.

Nogle kendte mutationer, som HPC1, HPC2, BRCA1 og BRCA2, forklarer en del af denne risiko. Men langt de fleste genetiske variationer består af mange mindre ændringer i DNA’et. Samlet bidrager arv til cirka 40 % af risikoen.

Vil du dykke dybere ned i forskningen og lægefaglige forklaringer om arvelighed og prostatakræft?
Læs mere på vores side: Arvelighed og prostatakræft

Arvens betydning

Der er ingen tvivl om, at prostatakræft i ung alder ophobes i visse familier. Allerede i 1970’erne blev sammenhængen bekræftet. Ved at sammenligne familier med og uden sygdommen, beregnes den relative risiko. Har fx far eller bror haft prostatakræft, fordobles eller tredobles risikoen for selv at blive ramt. Risikoen stiger, hvis sygdommen optræder tidligt, er alvorlig, eller hvis flere familiemedlemmer er ramt.

Genetik og arvelige mutationer

Få gener har direkte sammenhæng med prostatakræft. HPC1 (kromosom 1) og HPC2 (kromosom 17) menes at stå bag 3–4 % af tilfældene. Brystkræftgenerne BRCA1 og BRCA2 har også vist sig at spille en rolle. Derudover har man identificeret op mod 40 mindre genændringer (SNP), der hver især øger livstidsrisikoen en smule.

Hvem bør få målt PSA?

PSA-test anbefales ved mistanke om prostatakræft på grund af symptomer eller arvelig risiko. Har din far, bror eller andre nære slægtninge haft prostatakræft, især i en ung alder, bør du tale med din læge om tidligere og regelmæssig kontrol.

Mænd fra familier, hvor flere kvinder har haft brystkræft, har også en øget risiko for prostatakræft.

Det anbefales, at mænd med arvelig disposition starter PSA-test og fingerundersøgelse omkring 50-årsalderen eller 5–10 år før den alder, hvor familiemedlemmerne fik diagnosen.

Hvis PSA-tallet er forhøjet, følger ofte MR-scanning og eventuelt vævsprøver (biopsi).

Miljø og livsstil

Familier deler ikke kun gener, men også vaner og omgivelser. Derfor kan øget risiko også skyldes kost, motion, socialklasse og andre miljøfaktorer.

Tvillingestudier i Skandinavien har vist, at prostatakræft sammen med bryst og tarmkræft i højere grad end andre kræftformer påvirkes af arvelighed. Cirka 40 procent af risikoen tilskrives genetiske faktorer.

Der er samtidig store geografiske forskelle i sygdommens udbredelse. Blandt asiatiske mænd i Asien er risikoen lav, men den stiger, hvis de flytter til Vesten. Det viser, at livsstil spiller en vigtig rolle.

Kost og ernæring

Din kost kan påvirke risikoen, især når genetisk disposition er til stede. Noget forskning peger på, at et højt indtag af kød, fedt, mælkeprodukter og raffinerede kulhydrater (fx sukker og lyst brød) øger risikoen. Mælkens kalkindhold kan være en synder i denne sammenhæng. Omvendt kan planterig kost med kål, fuldkorn og D-vitamin have beskyttende effekt. Undersøgelser af alkohol og lav D-vitaminstatus tyder også på øget risiko.

Vil du dykke dybere ned i kostens betydning ved prostatakræft? Læs den fulde artikel med gennemgang af forskning, fødevarer og anbefalinger her: Kost og prostatakræft

Opklaring af myter

Kun gamle mænd får prostatakræft
Det er ikke kun ældre, der rammes. Selvom sygdommen er mest almindelig hos mænd over 60, kan også yngre mænd få prostatakræft, selv i 40’erne.

Ingen symptomer betyder ingen sygdom
Mange har ingen symptomer i de tidlige stadier. Netop derfor er det vigtigt at tale med lægen, selvom toileturiner ikke ændrer sig

En forstørret prostata er det samme som kræft
En forstørret prostata skyldes ofte godartet forstørrelse (BPH) og er langt mere almindelig end kræft. Det er først ved hurtig eller markant ændring, man bør blive opmærksom.

Et højt PSA-niveau betyder altid kræft
PSA kan stige ved godartet prostatasygdom, infektion eller efter sex. Et højere niveau betyder ikke automatisk kræft.

Screening fører altid til overbehandling
Mens nogle kræftformer aldrig bliver livstruende, kan PSA-målinger  og efterfølgende MR og evt. biopsier hjælpe med at skelne mellem stille og aggressive varianter

Husk: Ved tvivl gælder det altid om at spørge lægen og aldrig antage, at det er normalt på grund af alder eller andre sygdomme.