
Korsør i Lyseblåt 2026 – Halskov Kirke 8. maj 19.00 – 21.00
8. maj kl. 19:00 - 21:00
Korsør i Lyseblåt 2026
Halsskov Kirke fredag, den 8. maj kl. 19 – 21, hvor man mindes dem, der ikke klarede kræften – efterfulgt af foredrag ved regionsformand Poul Tholstrup Christensen, Roskilde, om organisationen bag prostatakræftforeningen, PROPA, og vi får en indsigt i, hvor langt man er nået med behandlingsarbejdet m.v. på landsplan – Troubadur Hans Larsen, Korsør, vil underholde med viser og sange og aftenen afsluttes med ”Mindesangen”, der er skrevet til anledningen som fællessang – og alle skal være meget velkomne.
Der er arrangementer i Korsør Midtby 9. maj
Prostatakræftgruppen i Korsør er en lille gruppe mænd, der mødes regelmæssigt for at snakke om den mest dødelige sygdom blandt mænd i Danmark – ”Vi snakker om opsporing, om behandlingsmuligheder og ikke mindst om bivirkninger under åbne private former – og vi står som initiativtagere til det store arrangement ”Korsør i Lyseblåt”, som er en tilbagevendende begivenhed”, siger leder af Prostatakræftgruppen, Kurt Bønnerup … og fortsætter:
”I år er vi så heldige at Korsør Bykontor er gået meget aktivt ind i arrangementet, og det er Korsør Erhvervsforening også i hidtil uset grad”, fortsætter Kurt, som er meget taknemmelig for den store opbakning til gruppens oplysningsarbejde.
Bykontoret er behjælpelig med plakater, info til sociale medier og kontakter til diverse foreninger og Erhvervsforeningen med de mange frivillige hjælpere står bag ophængning af underbukser rundt om i Korsør Midtby fra 28. april for at markere opbakningen til denne alvorlige sag – og derudover er der den 9. maj forskellige aktiviteter på Torvet og på Solens Plads med gamle biler og motorcykler – og der vil være boder, hvor forretningerne og andre, fx byens foreninger, kan vise, hvad de står for.
DJ Jacob fra All Around underholder med musik på Solens Plads mellem kl. 12 og 15.
Og naturligvis vil Dannebrog blafre smukt or at vise, at der sker noget i Korsør …
Prostatakræftgruppen holder til i et telt på Torvet med kaffe og kage fra Bageren – og ”Vi fortæller meget gerne om vores arbejde med at udbrede kendskabet til prostatakræft – og skulle der være nogle mænd, der vil være med i gruppen, skal de være meget velkomne”, siger Kurt Bønnerup. Café Vossies berømte vogn vil også stå på Torvet med gode forsyninger til dem, der kigger forbi.
”HITFINGERS” består af to erfarne professionelle dygtige guitarister, som vil underholde fra kl. 11 med kendte melodier, som The Shadows, Jørgen Ingmann og Tommy Seebach har gjort til evergreens – og ved 13- tiden er der auktion over Erhvervsforeningens indsamlede gaver – hvor overskuddet går til oplysningen om prostatakræft.
Korsør markerer sig igen på fornem vis, idet byen er den eneste i landet, der laver et sådant oplysningsarrangement, som reelt skulle være landsdækkende. – Og som noget helt ekstra vil Storebæltsbroen være oplyst i blåt fredag aften og nat.
Det hele starter om fredagen i Halsskov Kirke fredag, den 8. maj kl. 19 – 21, hvor man mindes dem, der ikke klarede kræften – efterfulgt af foredrag ved regionsformand Poul Tholstrup Christensen, Roskilde, om organisationen bag prostatakræftforeningen, PROPA, og vi får en indsigt i, hvor langt man er nået med behandlingsarbejdet m.v. på landsplan – Troubadur Hans Larsen, Korsør, vil underholde med viser og sange og aftenen afsluttes med ”Mindesangen”, der er skrevet til anledningen som fællessang – og alle skal være meget velkomne.
Arrangementet fortsætter således om lørdagen fra kl 10 – 15 på Solens Plads og på Torvet i Korsør. – Vi håber, denne begivenhed vil trække folk af huse for at nyde de udstillede køretøjer og nyde musikken og få lidt godt til mund og gane – og høre mere om denne alvorlige kræftform…
Prostatakræftgruppen i Korsør kan også træffes på Mobil 50529210



|