Kære PROPA FRIVILLIGE

Velkommen til ‘netværkspakken’ til vores fælles FRANK & NILLER kampagne.

I denne pakke finder du alt, du har brug for til netop din indsats i dit lokalområde.

Bortset fra de postkort, som allerede er sendt til regioner og lokalafd., er alt andet materiale baseret på at blive hentet fra nettet.

Hvis du således aftaler en annonce med din lokale avis, ligger der her trykklare annoncer i en række formater, som du kan sende til din avis.

Laver du aftale om digital annoncering, finder du online bannere i en lang række forskellige formater.

Hvis du skal bruge filmene, ligger de som film-filer (både tekstet og ikke tekstet) og som links til vores YouTube kanal. Laver du aftale med din lokale biograf, lokal TV eller et storcenter med TV-skærm om at vise FRANK & NILLER ”live”, skal du bruge filer i biografformat. Kontakt da Sekretariatet – så sender vi filen til dig, da den er for stor til at have liggende her.

Har du brug for en skabelon til en lokal pressemeddelelse, ligger den klar som word-fil, hvor du blot kan udfylde med egne oplysninger. Den landsdækkende pressemeddelelse ligger der naturligvis også til orientering.

Du finder også forskellige kampagnebilleder/ pressefotos, som du kan benytte i dit pr-arbejde.

Får du brug for at trykke en plakat, ligger der her en A4- og en A3 plakat, der blot skal hentes ned til en lokal printer, så du kan trykke i netop det antal, du skal bruge.

Hvorfor ikke indsætte et kampagnebilleder i din autosignatur, når du sender mails ud i PROPA-regi? Du finder tre forskellige billeder til dette.

Og endelig finder du en række beredskabssvar, som du måske får brug for, mens du fortæller om kampagnen – og møder kritiske røster.

Kort sagt…. vi har fra Markedsførings- og Kommunikationsudvalget (MAKO) forsøgt at gøre det så nemt som muligt at komme i gang med at støtte udbredelsen af vores nye kampagne – også i dit område.

Kampagnens succes afhænger nemlig af, at vi alle forsøger at udbrede kendskabet til budskabet om omfang og åbenhed om vores kræftform over HELE landet – sammen med FRANK & NILLER.

Kampagneperioden er 1.-30. november 2023.

Og hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kontakter du naturligvis vores sekretariat.

GOD ARBEJDSLYST.

Hans Jakob Helms

Formand for MAKO

ANNONCER

Der findes 7 forskellige formater af hver annonce. PDF-filerne er trykklare.

ONLINE BANNERE

Du skal blot sende hele zip-filen i aftalte format til din aftalepartner (mediet).

FILM

Her er filer med filmene med og uden tekster 

   

samt links til filmene på YouTube. 

Hvis du skal bruge film i biografformat, kontakt Sekretariatet.

PRESSEMATERIALE

Lokal pressemeddelelse til versionering.

Her kan du se det pressemateriale, som på forhånd er sendt ud til landsdækkende medier. Dette materiale må IKKE sendes ud lokalt.

PRESSEFOTOS

Til fri brug

PLAKAT

Til print i A-4 og A3-størrelse

AUTOSIGNATUR

Til indsætning under din faste autosignatur i e-mails.

Du kan også se et eksempel på opsætning.

Husk at indsætte tekst og link under billedet: 

Se filmene her: propa.dk/frankogniller

BEREDSKABSSVAR

… hvis du skulle møde kritiske røster ifm. kampagnen.

INSPIRATION TIL ‘INDSALG’ 

Talepapir/ idéer til, hvordan du ‘sælger’ historien til pressen og netværk – enten telefonisk eller på mail.