God kræftbehandling er også god diagnostik, god rehabilitering og god palliation – tegning: Lars Andersen
Vi skal blive bedre til at finde prostatakræftramte mænd – i tide
Af Tonny Clausen, PROPA Landsformand
PROPA kæmper for, at der i Danmark skal være de bedst mulige midler til at sikre mænd tidlig opdagelse og indgreb mod sygdommen. Jo før den opdages og jo før der sættes ind med behandling, jo større er chancerne for helbredelse.
Men hvad nytter det, hvis vi ikke finder dem, der har brug for behandling, fordi ingen tør tale om symptomer, behandling og bivirkninger?
Rundbordsmøde på Christiansborg
PROPA har netop deltaget i et rundbordsmøde om prostatakræft på Christiansborg med deltagelse af politikere, embedsmænd og patientrepræsentanter. Fra PROPA deltog Landsformand Tonny Clausen og formand for Sundhedsudvalget Svend Erik Bodi.
På mødet blev der diskuteret udfordringer og ikke mindst forslag til løsninger omkring tidlig opsporing og diagnosticering. Vi skal blive bedre til at finde prostatakræftramte mænd – i tide. Dette vil kræve en massiv forskningsindsats.
Jo før sygdommen opdages og jo før der sættes ind med behandling, jo større er chancerne for helbredelse.
Tidlig opsporing
Det er et stærkt ønske fra såvel læger som patienter, at der fortsat forskes i udvikling af biomarkører, så man på sigt kan udvikle et fremtidigt screeningsværktøj for mulig prostatakræft og dermed diagnosticere patienterne tidligere. Der bør derfor fra politisk side sættes ressourcer inkl. forskningstid af konkret til forskning i biomarkører.
Et nyt spændende projekt er under opstart på AUH, hvor Novo Nordisk Fonden har bevilget kr. 7.250.000 til klinisk afprøvning af urinprøvemarkører til opsporing af klinisk signifikant prostatakræft (se artikel).
Bag projektet på AUH står Overlæge, Professor Michael Borre i samarbejde med Karina Dalsgaard, MOMA ( Molylær Medicinsk Afdeling ).
MR-scanning
Implementeringen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger med fokus på inddragelse af en indledende MR-scanning for mænd i pakkeforløb (Kræftpakke IV) blev en lang sej kamp.
Retningslinjer, som trådte i kraft fra 1. januar 2020 er først her ved indgangen til 2022 ved at være fuldt implementeret og behovet for MR-scannere og uddannet personale til at betjene dem og vurdere resultaterne af scanningerne er derfor kraftigt stigende.
Dette har givet ulighed i kræftudredning og – behandling afhængigt af, hvor i landet man er bosiddende og indebærer en risiko for, at prostatakræftpatienter bliver fejlbehandlede.
Her er virkelig tale om knaphed på ressourcer og kompetencer.
Biopsi af prostata gennem mellemkødet
Traditionelt biopteres gennem endetarmen. Problemet med at tage (10-12) biopsier gennem endetarmen er, at der introduceres bakterier i prostata. Dette kan medføre indlæggelseskrævende infektion. I Danmark ligger risikoen på ca. 5% for en infektion.
En biopsi gennem mellemkødet foretages med steril teknik. Dermed reduceres risikoen for efterfølgende infektion betydeligt. I opgørelser ligger risikoen for infektion mellem 0,5% og 1% for biopsi gennem mellemkødet. Dette svarer til en reduktion på 80% til 90% i forekomsten af sepsis i forhold til biopsi gennem endetarmen.
Patientskoler
Ligesom rigtig mange af de mere end 4.000 mænd, der hvert år får diagnosen: prostatakræft, får adskillige bivirkninger i forbindelse med deres behandling. Bivirkninger, som kan afhjælpes eller formindskes, hvis der bliver sat ind med en rehabiliterende indsats – i tide.
PROPAs bud er patientskoler i alle regioner, som i artiklen i PROPA Nyt december 2021.
Forskning i prostatakræft skal øges
Vi vil arbejde for, at prostatakræft fremover skal behandles på lige fod med brystkræft.
Sandheden er jo, at det er lykkedes at gøre brystkræft til én af de mest kendte og støttede kræftformer. Men det har også betydet, at der både tilbydes kvinder med brystkræft tidligere undersøgelser, hurtigere behandlinger og bedre opfølgende støtte, end der gør for mænd med prostatakræft.
Samtidig betyder det, at der forskes langt mere intenst i brystkræft end i prostatakræft. Netop forskningen vil vi arbejde hårdt for kan øges fremover.
MEN – vi har nogle udfordringer:
- Det urologiske område er presset
- MDT-konferencer underprioriteres
- Knaphed på ressourcer og kompetencer
Det vil kræve en samlet indsats fra os alle: Sundhedssektor – Patientforeninger – Politikere