Sygdomsbyrden i Danmark
Af Svend Erik Bodi, formand for PROPA Sundhedsudvalg
Sundhedsstyrelsen har i februar 2023 udgivet rapporterne ‘Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’ og ‘Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme’. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.
Det er tankevækkende, at prostatakræft, der er den næst hyppigste dødsårsag blandt mænd med kræft, overhovedet ikke nævnes i denne rapport. Meget af det, der står i rapporten, passer jo perfekt på det, vi arbejder på i PROPA.
Det ville jo give god mening i forbindelse med prostatakræft.
Det med fed fremhævet skrift er mine kommentarer (red: Svend Erik Bodi’s) til ’Byrden’.
Rapporten skriver:
I rapporten er forekomsten af nye og eksisterende sygdomstilfælde inden for 15 udvalgte sygdomme belyst sammen med den ekstra sygdomsbyrde (herefter byrde), som sygdommene medfører inden for byrdemålene forekomst, dødelighed, indlæggelser, ambulante hospitalskontakter, kontakter i praksissektoren, langvarigt sygefravær, ny tilkendte førtidspensioner samt økonomiske konsekvenser givet ved omkostninger til kontakter i sundhedsvæsenet og produktionstab ved langvarigt sygefravær eller varig afgang fra arbejdsmarkedet grundet førtidspension eller død. De 15 sygdomme er lungekræft, brystkræft, tyk- og endetarmskræft, type 2-diabetes, alkoholrelateret sygelighed, depression, angst, skizofreni, demens, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, lænderygsmerter, nakkesmerter og slidgigt.
Rapporterne supplerer andre kilder og perspektiver, der kan bruges til at prioritere mellem indsatser på folkesundhedsområdet. Det kan være faglige oplæg på specifikke områder, hvor der fx peges på viden om, hvordan man kan forebygge og behandle, og samtidig sikre at indsatserne er omkostningseffektive. Det faglige grundlag, bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser er et eksempel herpå.
Man kan også se på folkesundhedsfremme ud fra et livsforløbsperspektiv og prioritere at have indsat ser på de kritiske tidspunkter i menneskers liv, dvs. i livsperioder, hvor risikoen er størst for negativ eller positiv påvirkning af personens helbred på lang sigt, og hvor indsatser derfor også har størst potentiale. Generelt er de vigtigste livsfaser i forhold til at sikre borgeres sundhed på lang sigt fra et menneskes undfangelse til det tredje leveår. Barndommen og ungdomsperioden er også centrale. Herudover er overgangen til alderdom også en tid, hvor der kan være særligt fokus på at fastholde funktionsniveau og sikre trivsel.
Ofte opdages prostatakræft, fordi mænd henvender sig med ryg- og lændesmerter, der er opstået på grund af en spredning af prostatakræft, der har dannet metastaser. Det er derfor også interessant at læse rapporten vedrørende dette problem:
Andre sygdomme, som skiller sig meget markant ud på tværs af de fleste byrdemål, er nakkesmerter, lænderygsmerter og slidgigt samt KOL. Personer med disse sygdomme har særligt mange kontakter til sundhedsvæsenet, ligesom der ses et meget stort fravær fra arbejdsmarkedet i form af syge fravær og ny tilkendte førtidspensioner, og det har meget store konsekvenser for den enkelte, men også samfundsøkonomiske omkostninger blandt andet på grund af produktionstab. Alene ved lænderygsmerter kan der ses 4.200 ekstra ny tilkendte førtidspensioner og et produktionstab på mere end 21 mia. kr.
Lænderygsmerter medfører årligt 7,1 mia. kr. i ekstra samlede omkostninger, og er også den sygdom, der er flest ekstra omkostninger i sygehussektoren.
Hvis man vil iværksætte systematiske tiltag med virksomme indsatser overfor store folkesundheds problemer, så kan de med fordel rettes mod ud valgte muskel-skeletsygdomme som lænderyg- og nakkesmerter samt slidgigt. Det er de sygdomme, som bidrager markant til fest ekstra kontakter til sundhedsvæsenet, sygefravær og førtidspensioner samt produktionstab.
Endvidere konkluderer rapporten:
Det er ligeledes vurderingen, at der er behov for at se på, hvordan borgere med behandlingsbehov får et tilbud, inden deres sygdom udvikler sig. For at kunne levere dette skal der være opmærksomhed – på, at både de forebyggende, behandlende og rehabiliterende tilbud har en ensartet høj kvalitet på tværs af landet.
Det ville jo have været fantastisk, hvis det havde været rettet mod prostatakræft, hvor det ville have givet god mening.
Sygdomsbyrden i Danmark
Sundhedsstyrelsen har udgivet rapporterne ’Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’ og ’Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme’. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.
Sygdomsbyrderapporterne estimerer sygdomsbyrden for 9 udvalgte risikofaktorer og 15 udvalgte sygdomme.
De 9 risikofaktorer er:
- Rygning
- Alkohol
- Stillesiddende fritidsaktivitet
- Lav score på den mentale helbredsskala
- Søvnbesvær
- Ofte uønsket alene
- Usundt kostmønster
- Svær overvægt
- Luftforurening
De 15 sygdomme er:
- Depression
- Angst
- Skizofreni
- Lænderygsmerter
- Nakkesmerter
- Slidgigt
- Brystkræft
- Lungekræft
- Tyk- og endetarmskræft
- Type 2-diabetes
- KOL
- Iskæmisk hjertesygdom
- Apopleksi
- Alkoholrelateret sygelighed
- Demens
Sygdomsbyrden opgøres i form af dødelighed, kontakter i sundhedsvæsenet, fravær fra arbejdsmarkedet samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved omkostninger i sundhedsvæsenet og tabt produktion. Derudover undersøger rapporterne den sociale ulighed for hver risikofaktor og sygdom ved at sammenligne, hvad byrden er for tre forskellige uddannelsesgrupper.
Serie
Rapporten er en del af serien ‘Sygdomsbyrden i Danmark’
I 2015 og 2016 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen et større studie af sygdomsbyrden i Danmark. Som resultat af studiet blev der udgivet tre rapporter.
I marts 2023 udkom ‘Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme’ og ‘Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’
Kilder:
Sygdomsbyrden i Danmark — risikofaktorer © Sundhedsstyrelsen, 2022. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Stine Schramm, Maja Bramming, Michael Davidsen, Heidi Amalie Rosendahl Jensen og Janne Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. København: Sundhedsstyrelsen; 2022. Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands
Sygdomsbyrden i Danmark — Sygdomme © Sundhedsstyrelsen, 2022. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Isabelle Mairey, Siri Rosenkilde, Marie Borring Klitgaard og Lau Caspar Thygesen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2022. Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark 2022 — sygdomme og risikofaktorer © Sundhedsstyrelsen, 2023 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
| 
