Det skal være patientens ret at få målt sit PSA tal

Af Svend Erik Bodi, formand for PROPA Sundhedsudvalg

Den 1. september 2022 implementeres det nye pakkeforløb for prostatakræft. Det er udarbejdet af en række fagfolk og udsendes af Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløbet indeholder forbedringer, bl.a. omkring MR-scanning og biopsitagning – MEN der er absolut ikke blevet plads til forbedringer i retningslinjerne for praktiserende lægers muligheder for at foretage en simpel PSA-måling.

Derfor har PROPA taget kontakt til Sundhedsstyrelsen og anmodet om et møde for at få SST`s støtte og opbakning til at kæmpe videre for at kunne finde prostatakræftramte mænd – i tide.

Det er retningslinjer for de praktiserende læger, der efter vores opfattelse er helt forkerte

Det må være muligt for enhver mand over 50 at få taget en PSA måling og blive undersøgt for mulig prostatakræft. Det er en ret, enhver person i Danmark bør have.

Det bør ligeledes være en ret, at mænd, hvor der tidligere har været kræft i familien, også kan blive undersøgt fra 45 års alderen, uanset om det kun er én anden i familien, der har haft prostatakræft.

Mænd med særlige genetiske risici skal have ret til undersøgelser allerede fra 40 år.

Selve pakkeforløbet er ok

Pakkeforløbet er fint nok, når man først er kommet gennem nåleøjet hos den praktiserende læge og sendt til urologerne for videre udredning. En udredning, hvor man nu har fået indført MR scanninger, der gør lægerne i stand til at udvælge de patienter, der har brug for behandling og overvåge de patienter, der ikke umiddelbart har brug for behandling, men som skal til kontrol, så man kan se, om kræften udvikler sig med tiden, eller om den holder sig i ro.

Med den nye metode til at tage biopsierne gennem mellemkødet, bliver dette også en meget mere sikker undersøgelse for patienten og mindre smertefuld.

Der er lys forude, vi skal bare have skruet op for lamperne hos de praktiserende læger.

Du kan finde Sundhedsstyrelsens INDGANG TIL PAKKEFORLØB FOR PROSTATAKRÆFT – TIL BRUG I ALMEN PRAKSIS på dette link: https://propa.dk/wp-content/uploads/2022/07/Indgang.pdf 

SUNDHEDSSTYRELSENS RETNINGSLINJER FOR PAKKEFORLØB VED MISTANKE OM PROSTATAKRÆFT

Vejledninger som denne kan være svære at sætte sig ind i,

og PROPAs Sundhedsudvalg har derfor forsøgt at oversætte til ”Patientsprog”:

 

Pakkeforløbets beskrivelse

Kapitlet indeholder standardbeskrivelser for patientens forløb fra henvisning til udredning, behandling og opfølgning.

For patienter med prostatakræft er det på diagnosetidspunktet for en stor dels vedkommende uklart, hvorvidt de med tiden i ubehandlet tilstand vil opleve, at sygdommen udvikler sig med risiko for symptomer og død til følge, eller om de vil opleve et forløb uden symptomer.

Der kan påvises kræftceller i prostata hos ca. 80 procent af alle 80-årige mænd. Derfor er en sondring mellem fredelig og aggressiv prostatakræft af væsentlig betydning for både udredning/opdagelse, behandling og opfølgning.

Pakkeforløbet omfatter mænd mistænkt for at have kræft, der ikke har bredt sig, kræft der har bredt sig udenfor prostata eller metastatisk/uhelbredelig prostatakræft, der efter en faglig helhedsvurdering af forventet restlevetid samt evt. andre sygdomme vurderes at have gavn af en henvisning til pakkeforløb for prostatakræft.

   

Indgang til pakkeforløbet

Ved symptomer på prostatakræft skal henvisende læge følge beskrivelsen nedenfor.

Såfremt patienten opfylder kriterierne for indgang til pakkeforløb, skal patienten tilbydes at indgå i pakkeforløb for prostatakræft.

 

Håndtering af symptomer på prostatakræft

Prostatakræft, der ikke har spredt sig udenfor prostata, er som oftest uden følgesymptomer. Der er ikke påvist nogen årsagssammenhæng mellem prostatakræft, der ikke har spredt sig, og de i øvrigt hyppigt forekommende nedre urinvejssymptomer med hyppig vandladning, svag stråle mm. kaldet Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS).

Af samme grund bør patienter med LUTS i udgangspunktet kun have målt prostataspecifikt antigen (PSA), såfremt prostata findes hård, uregelmæssig, asymmetrisk, når lægen med en finger i endetarmen mærker på patientens prostata, eller hvis patienten er familiært disponeret, eller patienten har kliniske symptomer på udbredt prostatakræft.

Da systematisk og opportunistisk/tilpasset screening af prostatakræft jf. DaProCa’s kliniske retningslinjer ikke anbefales, bør en PSA-måling kun foretages, når minimum et af nedenstående punkter er opfyldt. PSA-målingen skal suppleres af en undersøgelse af prostata med en finger i endetarmen. Forud for måling af PSA skal patienten informeres om mulige resultater og betydningen af disse.

• Mænd med en prostata der er fundet mistænkelig ved undersøgelsen med fingeren i endetarmen.
• Mænd over 45 år med symptomer, der rejser mistanke om prostatakræft, eksempelvis:
• Smerter i mellemkødet mellem endetarmen og pungen.
• lymfødem/vandophobning i genitalier/kønsdelene og underekstremiteter/benene
• knoglesmerter, eksempelvis ryg- og/eller skuldersmerter
• gentagne tilfælde af blod i sæden.
• Mænd over 40 år med påvist BRCA2 mutation/genforandringer og en forventet restlevetid over 10-15 år. · Familiært disponerede mænd over 45 år i god almentilstand med en forventet restlevetid over 10-15 år.

Ved en forhøjet PSA-værdi og/eller mistanke om kræft i prostata skal patienten tilbydes henvisning til urologisk afdeling med henblik på stillingtagen til, om patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb for prostatakræft.

Inden henvisning til urologisk afdeling bør almentilstand, tilstedeværelse af eventuel andre sygdomme samt forventet restlevetid indgå i lægens overvejelser.

Henvisende læge skal informere patienten om, at denne henvises til urologisk afdeling på baggrund af en forhøjet PSA eller en unormal prostata og evt. symptomer, som kan skyldes prostatakræft, og at der vil ske en hurtig indkaldelse til videre udredning, hvis undersøgelserne rejser mistanke om prostatakræft.