“EN LILLE SMULE UBEHAG”
– en autentisk kræftfortælling
Rystende komisk cancer-monolog – en autentisk kræftfortælling
Et empatisk, varmt, rørende og hysterisk morsomt skuespil om…prostatakræft. Ja! EN LILLE SMULE UBEHAG er en fantastisk historie om noget helt igennem forfærdeligt. Den prisbelønnede amerikanske dramatiker Jeff Metcalf har skrevet et bemærkelsesværdigt humoristisk og følsomt drama om hans egen transformerende rejse igennem kræften.
”Frank, dine kolesteroltal er pæne, du har et stærkt hjerte, men dine PSA-tal er kritiske.” Jeg sagde det ikke til nogen, ikke engang til min hustru igennem 20 år. Det er det dummeste øjeblik i min ægteskabelige karriere, og tro mig – dem har der været mange af.
Komisk guld
I EN LILLE SMULE UBEHAG får en 55-årig professor konstateret den hyppigste cancerform blandt mænd. Skuespiller Holger Østergaard zapper ind i de følelsestilstande og karakterer, som Frank Fjordby møder på sin vej, da han med et bliver patientliggjort. Fra drænende bivirkninger, angstprovokerende venteværelser, til intime samtaler med læger, familien, døden og såmænd også Franks sammenbidte ringmuskel, der ikke vil åbne sig for videnskaben. Tag med på en gribende one-man mission, der kanaliserer frygten og sårbarheden, men som også er belagt med et tykt lag komisk guld, der vækker håbet.
Nu kommer forestillingen til dit teater
OPDATERING 15.2.21:
Forlængelse af de skærpede Corona-restriktioner
har desværre medført, at alle teatre har måttet
aflyse de planlagte forestillinger.
Hvis du har købt billet til en forestilling, vil du blive
kontaktet af teatret!
Teater Svalegangen arbejder på at kunne LIVE STREAME forestillingen. PROPA er gået med i dette projekt for derefter at kunne tilbyde forestillingen, som vor egen Landsturne´ i vore egne Lokalforeninger.
Disse forevisninger vil, så snart COVID-19 restriktioner giver mulighed herfor, blive tilbudt PROPAs Lokalafdelinger.
Pga. forestillingens succes på Teater Svalegangen i marts 2019, er det nu lykkes at få planlagt en turné rundt til lokalteatre i hele Danmark i januar-februar 2021. Og det giver dig muligheden for at se eller gense stykket i dit lokale teater. Mange PROPA Lokalafdelinger samarbejder med Lokalteatrene omkring forestillingen – og vi kan kun opfordre dig til at købe billet hurtigst muligt, da forestillingen virkelig er seværdig.
TURNÉLISTE Jan/Feb 2021: EN LILLE SMULE UBEHAG
Dato | Spilleby | Spillested |
09.-20. jan | Aarhus | Teater Svalegangen |
21. jan | Nykøbing Sj. | Odsherred Teater |
22. jan | Ringkøbing | Teatret OM |
25. jan | Randers | Randers Egnsteater |
26. jan | Holbæk | Holbæk Teater |
27. jan | Viborg | Viborg Musiksal |
28. jan | Nyborg | Bastionen |
29. jan | Helsingør | Helsingør Teater |
01. feb | Herlev | Teaterbio |
02. feb | St. Heddinge | Snurretoppen |
03. feb | Nykøbing F. | Nykøbig F. Teater |
04. feb | Vordingborg | Vordingborg Teater |
06. feb | Esbjerg | Musikhuset |
08. feb | Lemvig | Nr. Nissum Gymnasium |
09. feb | Aalborg | Teater Nordkraft |
10. feb | Aalborg | Teater Nordkraft |
12. feb | Mariager | Den Gamle Biograf |
13. feb | Vejle | Vejle Musikteater |
15. feb | Haderslev | Teatret Møllen |
16. feb | Haderslev | Teatret Møllen |
17. feb | Roskilde | Roskilde Teater |
18. feb | Ringsted | Ringsted Kongrescenter |
20. feb | Thisted | Plantagehuset |
23. feb | Herning | Team Teatret |
24. feb | Herning | Team Teatret |
Du kan læse meget mere om forestillingen i denne artikel fra Kristligt Dagblad d. 6. februar 2019:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/humor-kan-aabne-de-tunge-doere
Se interview-videoen mellem skuespiller og instruktør, som går tæt på arbejdet og tankerne med forestillingen.