Uhelbredelig patient, uhelbredelig optimist
“Min kone fortalte det til alle samme dag”
Min kone talte først med vores to voksne piger. I løbet af dagen arbejdede hun sig gennem resten af familien og vennerne, så alle fik historien fra os. På én og samme dag. Og det skete uden min deltagelse, da jeg var i operation og derefter lå omtåget af morfin på hospitalets opvågningsstue.
Alle, eller i hvert fald stort set alle, har taget det rigtig fint, selvom det jo også kan være svært for dem. Mine døtre følger meget med og har også været gode støtter og sparring for mig og konen.
Leve livet som uhelbredeligt syg
Efter mange år som buschauffør er jeg i dag førtidspensioneret pga. sygdommen og operationerne, der bl.a. har givet mig en stiv ryg. Jeg er i dag uhelbredeligt syg, men jeg er også en uhelbredelig optimist, der satser på at leve mange år endnu.
Som så mange mænd gerne gør det, tiede jeg problemerne ihjel. I dag er jeg mere åben. Og selvom jeg har været nødt til at skære ned på aktiviteter som mit lystfiskeri, så danser jeg stadig squaredance med konen. Min familie er blevet mere impulsive og gør det, vi har lyst til her og nu. For livet det skal leves.
Diskusprolaps om morgenen, kræft om aftenen
Alt blev vendt på hovedet i løbet af en dag. Jeg var egentlig bare på rygklinikken for at blive scannet for en diskusprolaps. Senere samme dag blev jeg opereret i ryggen for kræft, der havde metastaseret sig fra min prostata. Jeg vågnede op med beskeden om, at jeg var uhelbredeligt syg. At jeg havde fra seks måneder til to år tilbage at leve i. At jeg var endt i en rullestol, hvis ikke de havde opereret med det samme. I dag er lægernes prognose 10-12 år, men min kone siger 13, for så kan vi fejre vores guldbryllup sammen.”
Mød Michael og 11 andre modige mænd på fotoudstillingen “12 Mænd står frem”.
