Jeg lever uden frygt
“Deres bekymring gjorde ondt
Jeg har gennem årene altid været åben om sygdommen. Det er ikke svært for mig, nok fordi jeg med en forskningsbaggrund har en rationel og naturvidenskabelig
tilgang. Min kone og jeg talte naturligvis sammen som det første. Derefter talte vi med børnene, der selvfølgelig blev bekymrede. Den bekymring smerter mig som far.
At formidle viden har været en stor del af mit professionelle liv, og derfor har det også været naturligt at tage aktivt del i formidlingen i foreningsregi og på anden vis. Det er vigtigt, at vi snakker om prostatakræft.
Tyr på retur
Jeg er ikke gået glip af noget. Jeg har set verden og oplevet kærligheden. Jeg er bevidst om ikke at spilde tiden, undtagen når jeg bevidst spilder den. Nu er hver
dag en bonusdag. Livet har været godt ved mig. Jeg var 70 år, da jeg blev opereret, så mit liv som tyr var alligevel på retur. Derfor var det måske nemmere at håndtere konsekvenserne for mit sexliv. Det bekymrer mig til gengæld, at så mange mænd kun forbinder mandighed med forplantningssystemet. Mænd er nogle
skrog, der ikke er lydhøre over for kroppens signaler. Det er hovedårsagen til, at prostatakræft ikke bliver opdaget i tide.
Livet uden frygten
Som tidligere veterinærmediciner og forsker kendte jeg prostatakræft, før den kendte mig. Jeg diagnosticerede vel i virkeligheden mig selv på nogle ret svage symptomer, der i første omgang pegede på en infektion og resulterede i en antibiotikakur.
Men senere biopsier var konkluderende. Det med at leve med kræft i kroppen var ikke mig, så beslutningen om fjernelse tog få sekunder. I virkeligheden havde jeg nok taget beslutningen flere år tidligere. Og selvom mit tankesæt gik fra, hvis jeg dør, til når jeg dør, så lever jeg i dag uden frygt for prostatakræften.“
