Du skal ikke invitere til fødselsdag om 5 år
“Tal åbent om sygdommen”
Mange af mine medpatienter tænker: ”Nu kan vi lige så godt smide jord på”. Det gjorde jeg ikke. Jeg har altid været selvstændig og vant til at løse problemerne selv. Jeg vidste, at åbenhed og information var min vej gennem prostatakræften.
Jeg meldte mig ind i PROPA umiddelbart efter diagnosen og er nu leder af lokalgruppen. Det har hjulpet mig psykisk at få stor indsigt i mine egne og andres problemer. Og som en bonus har det givet mig en stor glæde at hjælpe andre. Til møderne i foreningen plejer vi altid at sige: ”Vi er ikke læger, men vi hjælper, så meget vi kan”.
Valgte livet frem for underlivet
Lægen fortalte mig, at jeg ikke behøvede at invitere til min fødselsdag om 5 år, hvis jeg ikke blev opereret. Så jeg fik foretaget en radikal prostatatektomi, selvom jeg godt vidste, at risikoen for at blive impotent og inkontinent var høj.
Da jeg blev opereret mistede jeg på mange måder min seksualitet, men jeg tænker ikke så meget over det mere. Konen og jeg har i stedet fået andre ting til at fungere. Vi holder i hånd og nusser lidt for hinanden. Vi har lært, at der er andet end lige samlejet, der er dejligt. Sammen valgte vi livet fremfor underlivet.
Kræften holdes i skak
I 9 måneder efter operationen troede jeg, at jeg var rask, og så begyndte tallene at vokse igen. I dag tager jeg nogle tabletter, der indtil videre holder kræften
i skak. Til gengæld nedsætter tabletterne produktionen af mandlige hormoner, så mine bryster er vokset lidt.
Det generer mig egentlig ikke, jeg skal jo ikke være Adonis på stranden længere, og jeg ved, at man kan få en brystreducerende operation, hvis det bliver for
slemt. Jeg er stadig lidt nervøs og spændt, hver gang jeg skal til kontrol. Men så længe prøverne ikke er negative, så er der jo kun positive udsigter til fremtiden.“
