Da PROPA mødte den økonomiske troldmand

Tekst og foto: Britt Nørbak

I PROPA’s kamp for mænds ret til tidlig opsporing bør foreningen være bevæbnet til tænderne med fakta om fordele og ulemper, et godt randomiseret studie, evidens, tørre tal og massive medieoptrædener. Det stod klart efter et spændende foredrag på Landsmødet 2023.

De dukker jævnligt op i medierne. Historierne om, hvordan en vedholdende patient- eller pårørendegruppe har fået gennemført en ændring i sundhedsvæsenet, der kommer dem alle til gode. Nogle gange lykkedes det for en kendt personlighed at sætte en problematik på sundhedskortet, som medierne hurtigt følger op på, og kort efter bliver vigtige sundhedspolitiske ændringer indført. Hvem ved, måske kommer PROPA’s kamp for mænds ret til tidlig opsporing af prostatakræft med i rækken. Emnet blev i hvert fald ivrigt debatteret på PROPA’s Landsmøde 2023, hvor professor Jakob Kjellberg fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) var indbudt til at holde foredrag om ‘Dynamiske effekter på sundhedsområdet ved tidlig opsporing af prostatakræft’.

Pengene kan kun bruges én gang

Jakob Kjellberg lagde ud med at forklare meningen af ‘dynamiske effekter’, som kort fortalt betyder, at vi skal bruge vores ressourcer på sundhedsområdet så klogt som muligt. Selv om varigheden af hospitalsindlæggelser i Danmark generelt er faldende, har vi fået flere akutte indlæggelser og flere ældre patienter. Vi er blevet bedre til at behandle sygdomme, men jo længere tid vi lever, des flere kroniske sygdomme får vi, og jo oftere er vi på hospitalet. De sidste leveår er derfor ‘dyre’ leveår. Så når en patientgruppe siger: ‘Vi ønsker noget mere’, skal pengene til det nye ønske findes ved, at en anden patientgruppe får mindre. Ressourcerne skal omfordeles. Hvis der skal indføres tilbud om screening af prostatakræft i Danmark, hvor skal pengene så komme fra? Her bød flere fra publikum ind, at det må være bedre at opspore og behandle prostatakræft tidligt i forløbet, end som tingene forholder sig nu, hvor nogle patienter diagnosticeres så sent, at de resten af livet har brug for konstant medicinsk behandling, mange undersøgelser og kontrolbesøg. Jakob Kjellberg pegede på flere grunde til, hvorfor kampen for at få indført prostatakræftscreening på samme vilkår som brystkræftscreening er lang og sej. For det første ligger prostatakræftpatienter i den ‘tunge og dyre’ aldersmæssige ende modsat brystkræftpatienter, hvor en stor andel af kvinderne stadig er på arbejdsmarkedet. For det andet foreligger der ingen evidens for, at tidlig opsporing af prostatakræft har betydelige gevinster, og for det tredje anbefaler Kræftens Bekæmpelse på nuværende tidspunkt ikke, at der skal indføres prostatakræftscreening i Danmark. Jakob Kjellberg og hans kolleger i VIVE skeler netop til anbefalinger fra mastodonter som Kræftens Bekæmpelse, når en pårørende- eller patientgruppe beder om noget nyt.

Det nye værktøj: BIS

Jakob Kjellbergs informative foredrag var – set med PROPA’s briller – i første omgang ikke videre opløftende, når det kommer til kampen om tidlig opsporing, men det indeholdt mange brugbare råd. Blandt andet præsenterede han et nyt værktøj, BIS, der ligger på VIVE’s hjemmeside. Her kan man udregne, hvad forskellige patientgrupper koster det danske sundhedsvæsen. Data kommer fra Danmarks Statistik, og man kan som almindelig bruger selv foretage sammenligninger af forskellige patientgrupper eller sammenligne med en alders- og kønskorrigeret generel befolkning. PROPA har dermed mulighed for at udregne, hvad forskellige sundhedsrettede tiltag kan betyde økonomisk i form af potentielt sparede udgifter til behandling i sundhedsvæsenet og potentielt forbedrede arbejdsmarkedsmuligheder. PROPA skal selv komme med evidensen for, at der vil være en gevinst ved tidlig opsporing af prostatakræft, for de økonomiske troldmænd i VIVE (en betegnelse som Jakob Kjellberg selv benyttede, red.) er ikke klinikere, men økonomer, og de skal bruge fakta for at kunne beslutte, om resultatet vil stå mål med indsatsen. At en patientgruppe ‘synes’, ‘mener’ og ‘tror’, er ikke argumenter nok. Der skal tørre tal på bordet, kliniske data. Det kan være i form af et godt randomiseret studie, der undersøger fordele og ulemper ved screeningsforsøg. Heldigvis forholder det sig således, at PROPA deltog, da Kræftens Bekæmpelse i marts 2023 afholdt en konference om ‘Prostatakræftscreening i Danmark’, hvor overlæge Mads Hvid Aaberg Poulsens præsentation af et kommende dansk projekt om prostatakræftscreening lød til at kunne blive det studie, der kan frembringe den evidens, som PROPA skal bruge.

Er det pengene værd?

Jakob Kjellberg er tidligere blevet citeret for at sige, at han har et blødende hjerte for dem, der ikke har den store stemme i offentligheden, og han understregede flere gange, at det ikke er ham personligt, som PROPA skal ‘slås med’. Det er en klinisk diskussion. Hvor meget skal der screenes, for at det gavner? Hvor mange screeningsrunder skal der til? Vil tidlig opsporing fange de aggressive kræfttilfælde eller også ‘skildpaddekræften’, som udvikler sig så langsomt, at patienterne dør med sygdommen og ikke af sygdommen? Vil det være pengene værd? Spørgsmålene er mange, og Jakob Kjellberg formåede at give et indblik i de dilemmaer, han oplever i sit arbejde. Han gav som eksempel, at det er muligt at redde 1-3 børneliv om året, hvis vi igangsætter 9.000 fødsler i uge 41 i stedet for som nu, hvor vi først igangsætter fødslerne i uge 41+5 dage. Det vil dog kræve, at vi uddanner 200 nye jordemødre for at redde 1-3 børn om året. Slutteligt medgav Jakob Kjellberg, at det ikke skader, når pårørende- og patientgrupper råber op i medierne, og han gav som eksempel, da en gruppe ildsjæle fik HPV-vaccinen godkendt til drenge.

Om Jakob Kjellberg
Professor, cand.scient., m.sc. Health Econ Jakob Kjellberg har 15 års erfaring med at gennemføre evalueringer i sundhedsvæsenet. Fokus for evalueringerne spænder fra vurderinger af lægemidlers omkostningseffektivitet, fx ved vurdering af tilskudsstatus i primærsektoren eller om nye dyre lægemidler bør være end del af standardbehandling, til analyser af afregningssystemers konsekvenser for indikationsskred og ventelisteudvikling. Jakob Kjellberg er underviser på VIVE’s egne kurser i sundhedsøkonomi og en meget anvendt underviser og foredragsholder om sundhedsøkonomiske emner. Han har gennemført en lang række opgaver for blandt andet Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, LO, hospitaler og lægemiddelindustrien. (Kilde: vive.dk)

Værktøjet BIS findes på: https://vive.shinyapps.io/BISundhed/

Du kan finde hele Jakob Kjellbergs præsentation på propa.dk/landsmoede-2023-materiale/