Nyt projekt viser, at man kan fjerne en strålebehandlet prostata og gøre patienten kræftfri – salvage prostatektomi

 Af Britt Nørbak. Foto: Privat

Ved tilbagefald af prostatakræft har det i Danmark hidtil ikke været muligt at bortoperere den strålebehandlede prostata. Det er det nu. Et projekt på OUH viser så gode resultater, at salvage prostatektomi skal udbredes til hele landet.

Begejstringen i stemmen er ikke til at tage fejl af, når overlæge og ph.d. ved Forskningsenheden for Urologi hos Urinvejskirurgisk Afdeling på Odense Universitets Hospital, Mads Hvid Aaberg Poulsen, fortæller, hvordan det går med at få introduceret salvage prostatektomi i Danmark. Salvage prostatektomi er en metode, hvor en strålebehandlet og atter engang kræftramt prostata fjernes kirurgisk. Projektet udgår fra Dansk Prostata Cancer Gruppe (DaProCa) og er ledet af Mads Hvid Aaberg Poulsen. Det har fokus på de 400-500 mænd, som har højrisiko prostatakræft, og som årligt behandles med primær strålebehandling. Cirka 40 procent af disse mænd får tilbagefald eller har restsygdom. Mads Hvid Aaberg Poulsen har i en årrække arbejdet på at få salvage prostatektomi indført som en standardbehandling herhjemme. Over de sidste ti år er det blevet udført ganske sjældent på forskellige afdelinger over hele landet. Der er behov for, at salvage prostatektomi bliver et tilbud til alle med lokalt tilbagefald, som indtil nu kun har fået tilbudt en smertelindrende og livsforlængende behandling.

– Vi har en patientgruppe, der desværre ikke bliver kureret af strålebehandlingen. Disse mænd møder jeg i mit arbejde. Dem, der er mest syge, hvor mange ender med at dø af deres sygdom. Men det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke kan tilbyde dem en behandling i Danmark, som har vist gode resultater i blandt andet Sverige og Tyskland. Derfor gik jeg i gang med at undersøge de små studier, der var lavet. Jeg blev overbevist om, at vi potentielt kan kurere disse mænd ved at fjerne den strålebehandlede prostata, siger han og tøver ikke med at kalde projektet for sit hjertebarn.

Det giver pote at gøre sig umage

Mads Hvid Aaberg Poulsen har taget tilløb til sit projekt i to år. Han har med egne ord måske over-forberedt sig, men det skyldes, at han ikke blot har fokus på at kurere patienterne. Han vil også undgå, at operationen giver dem kronisk stomi.

– Patienterne skal IKKE have stomi, selv om de kan leve med det. Derfor har mit hold og jeg over-forberedt os på alle mulige og umulige scenarier. Patienterne skal heller ikke blive kronisk inkontinente. Deres utæthed skal ophøre et halvt til et helt år efter operationen, understreger han. Da han bliver foreholdt, at mange kroniske prostatakræftpatienter sandsynligvis vil kunne acceptere at leve med stomi og inkontinens, hvis de bliver opereret kræftfri, lyder svaret:

– Muligvis, men det skal de ikke. Det er korrekt, at en stomi ikke kan stå mål med en dødelig sygdom. Men vi læger kan være så forhippede på at gøre gavn på én måde, at vi kommer til at gøre skade på noget andet. Derfor er jeg gået til projektet med en vis ydmyghed. Jeg vil gerne kurere patienterne, men de må ikke få kronisk stomi eller blive drivende inkontinente, så de skal gå med bukseble resten af livet og risikere svamp i skridtet, og at forhuden hæver op.

Det er mange opgaver at løse på én gang, men indtil videre kan Mads Hvid Aaberg Poulsen sætte flueben ved dem alle. Hans projekt løber indtil 2035, men han vil gerne fortælle om de første delresultater, der kan betegnes som en succes.

– Vores første patient blev opereret for lidt over 1,5 år siden, og han har det godt. Vores femte patient har været til 3-måneders opfølgning og har det også godt. Operationen er lykkedes på de første fem patienter uden store komplikationer eller følgevirkninger. Der er ingen resttumor, og patienternes PSA-tal er umåleligt lavt.

Samarbejde med udenlandske kolleger

Det forventes, at cirka 50 danske patienter årligt vil kunne få gavn af salvage prostatektomi. 50 patienter der for år tilbage kun ville være blevet tilbudt en lindrende behandling kan i dag opereres kræftfri. I sit projekt samarbejder Mads Hvid Aaberg Poulsen med en svensk og en tysk kollega, der begge har stor erfaring med salvage prostatektomi. Mads Hvid Aaberg Poulsen har i løbet af sin karriere foretaget over 400 prostatektomier, og det er også ham, der i projektet foretager salvage prostatektomier sammen med en udenlandsk kollega. Der er lavet en aftale om, at den svenske kollega, Göran Ahlgren fra Skåne Universitetshospital, kører fra Sverige til Odense og deltager i de første ti operationer. Efter de første fem operationer udtalte den svenske urolog, overlæge og professor, at turen fra Sverige til Odense ikke længere var nødvendig, fordi Mads Hvid Aaberg Poulsen til fulde behersker operationsteknikken. Men den danske overlæge går stadig med livrem og seler og insisterer på at have sin svenske kollega med til de første ti operationer.

– Vi er så glade for vores delresultater, for der er ikke mere sygdom at måle hos de første fem patienter. Men der er stadig et stykke vej, for der skal medvirke 50 patienter i projektet, og patienterne skal følges i ti år, siger Mads Hvid Aaberg Poulsen. Hans resultater er dog så gode, at han i november 2021 præsenterede sine erfaringer og data ved årsmødet i Dansk Urologisk Selskab. En videre udbredelse af salvage prostatektomi er også nært forestående med åbning af endnu et center på et endnu ikke offentliggjort hospital i Danmark. Det vurderes nemlig, at det kun er et spørgsmål om tid, før tilbuddet om salvage prostatektomi bliver en del af de nationale retningslinjer for behandling af prostatakræft.

Hvordan bliver man henvist til projektet?
Patienter over hele landet kan blive henvist til Mads Hvid Aaberg Poulsens projekt på OUH. For at kvalificere sig til projektet, skal patienten have lokalt tilbagefald af prostatakræft (udbredt cancer i kirtlen) efter endt strålebehandling. Kræften må ikke have spredt sig, og patienten må ikke lide af andre alvorlige sygdomme.
Hvis en patient med tilbagefald af prostatakræft ikke passer ind i Mads Hvid Aaberg Poulsens projekt, findes der også et tilbud på Aarhus Universitetshospital. En ny type indvendig strålebehandling, såkaldt fokal brachyterapi, der er en mere præcis og skånsom behandling end andre former for strålebehandling. Afdelingslæge Simon Buus står for projektet, der også har fokus på at bevare patienternes potens og undgå at give dem væsentlige vandladningsproblemer.
Projektet i Aarhus er omtalt på: www.auh.dk/presse/nyheder/2021/forste-patient-far-ny-behandling-for-prostatakraft/

Økonomisk støtte

I forbindelse med Kræftplan IV afsatte Ældre- og Sundhedsministeriet økonomiske midler til eksperimentel kirurgi. Målet var at skabe nye og bedre behandlinger, som kan tilbydes kræftpatienter. Det var Sundhedsstyrelsen, der efter en faglig rådgivning, indstillede de fire projekter, der blev støttet. Midlerne gav de specialiserede afdelinger inden for kræftkirurgi mulighed for at afprøve kirurgiske indgreb, som ikke havde været en del af den eksisterende drift. Af puljens næsten 4 mio. kr. blev der bevilget 950.000 kr. til eksperimentel prostata-kræftkirurgi på OUH, nærmere betegnet Mads Hvid Aaberg Poulsens salvage prostatektomi-projekt.