Hjælper mælkesyrebakterier på tarmproblemer efter kræftbehandling?

Af Britt Nørbak. Foto: cancer.dk

Mange kræftpatienter oplever tarmproblemer, da både kemoterapi, strålebehandling og antibiotika kan påvirke tarmslimhinden. Nogle tager mælkesyrebakterier i håb om at afhjælpe generne og for at kunne optage kalk og vitaminer bedre. Men virker det? Helt nye undersøgelser har ikke kunnet påvise en positiv effekt.

Mange kræftpatienter har hørt og læst, at indtagelse af mælkesyrebakterier kan give en bedre fordøjelse, stimulere immunforsvaret, opbygge slimhinden i tarmen og øge optaget af vitaminer.  Nogle synes, at de oplever en god effekt, mens andre ikke har mærket en bedring, og det er der en god grund til.

Anne Tjønneland, forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse

– To nye studier fra Israel har ikke kunnet påvise en positiv effekt ved indtagelse af probiotika som mælkesyrebakterier. Når man får antibiotika, kan ens tarmflora blive slået itu. Den israelske forskergruppe undersøgte, hvordan man bedst bygger tarmfloraen op igen. De inddelte forsøgspersonerne i tre grupper. Gruppe 1 blev behandlet med deres egen afføring, hvor de fik en fæcestransplantation. Gruppe 2 fik ingen behandling. Gruppe 3 blev behandlet med mælkesyrebakterier. Det viste sig, at deltagerne i gruppe 1 og gruppe 2 fik genetableret deres tarmflora hurtigere end gruppe 3, forklarer Anne Tjønneland, der er forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse.

– Det er formentlig ikke skadeligt for de fleste at indtage mælkesyrebakterier, men vores viden på området er ikke god nok endnu. Vi mennesker har en meget individuel sammensætning af bakterier i tarmene, så derfor kan vi ikke konkludere, at fordi en behandling virker på én person, så virker den også på en anden. Den førnævnte undersøgelse fra Israel fandt også, at det ikke virker at bruge mus i forsøgene, fordi mus’ og menneskers tarmflora er meget forskellige, siger Anne Tjønneland.

Præbiotika frem for probiotika
Hvis du føler, at din tarmfunktion har fået det bedre efter indtagelse af mælkesyrebakterier eller frøskaller, kan du have ret. For måske er den indtagelse netop, hvad din tarmflora har brug for på nuværende tidspunkt. Der findes bare ikke evidens nok til, at forskerne og lægerne kan anbefale det. Hvis du har problemer med fordøjelsen eller gerne vil give dine tarme de bedste betingelser, findes der gode råd, som gælder alle.

– Hvis vores krop får de fibre og de fødevarer, der styrker tarmen, kan den selv ’bygge’ tarmfloraen op igen. Derfor anbefales det, at du indtager en sund kost, der indeholder præbiotika, såsom kostfibre fra fuldkorn og grove grøntsager, siger Anne Tjønneland. Ifølge hende er det bedre at indtage præbiotika end probiotika. Fødevarer med probiotika som A38 og Kefir har ikke påviselig effekt, hvorimod præbiotika som fuldkornsfibre kan styrke tarmene.

– Hvis du gerne vil have hjælp til, hvad der kan afhjælpe dine tarmproblemer, er det en god idé at tale med en diætist, foreslår Anne Tjønneland.

Hvad er præbiotika og probiotika?

Probiotika indeholder levende mikroorganismer, fx mælkesyrebakterier, i tilstrækkeligt antal til at ændre floraen i tarmen. En lang række probiotiske produkter markedsføres på deres evne til at lindre eller helbrede flere forskellige sygdomme. Der findes intet bevis for, at probiotika har en gunstig effekt på raske mennesker. Probiotika findes bl.a. i mejeriprodukter som A38 og Kefir. De findes også som frysetørrede bakterier i håndkøbsmedicin mod diarré.

Præbiotika indeholder, i modsætning til probiotika, ikke levende bakterier i sig selv. Præbiotika er defineret til at være en ingrediens i vores mad, ofte plantefibre, som menneskets fordøjelse ikke selv kan nedbryde, men som til gengæld fungerer som supermad for bakterier, der lever i tyktarmen. Præbiotika findes blandt andet i rug, byg, havre, bananer, artiskokker, løg, jordskokker, porrer, asparges, bønner, linser, broccoli og hvidløg.

Kilder: sundhed.dk, bakterieliv.ku.dk, Anne Tjønneland og promedicin.dk
Artiklen blev skrevet i 2019.