Nyt stort forskningsprojekt i senfølger efter prostatakræft

Af journalist Britt Nørbak.

De senere år er der skabt større viden om senfølger efter kræft. Den viden skal omsættes i praksis og komme patienterne til gode. Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne hjælper blandt andre prostatakræftpatienter med tarmfunktionsproblemer. I 2020 kan du være en af mange, der modtager et spørgeskema fra centret.

Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne er tilknyttet Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Centret har fokus på at kortlægge omfanget af senfølger i forbindelse med de forskellige kræftformer i bækkenorganerne og forske i, hvordan man kan forbedre behandlingen af vandladnings- og tarmproblemer, seksuelle problemer og smerter efter kræft. Therese Juul er sygeplejerske og forsker på centret. Hun mener, at det er et stort problem, at mange kræftpatienter lever med ubehandlede senfølger, når det rent faktisk er muligt at afhjælpe mange af generne.

Therese Juul, sygeplejerske og forsker på Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne

– Det glæder mig, at det i stigende grad er blevet en naturlig del af opfølgningsprogrammerne efter kræft at se på senfølger. Fokus har i mange år været på tilbagefald, som naturligvis er meget vigtigt. Vi flytter ikke fokus fra tilbagefald, men vi udvider vores fokus til også at gælde senfølger. Tiden er moden til, at vi på tværs af specialer og faggrupper deler vores viden inden for kræftformer i bækkenområdet såsom tyk- og endetarmskræft og kræft i underliv og urinveje. Det har vi bedre muligheder for nu. Vi kan udnytte vores viden og ressourcer bedre, og det kommer patienterne til gode.

Systematisk screening

Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne har allerede stor viden om senfølger efter tarmkræft. I et nyt forskningsprojekt bliver en stor gruppe tarmkræftpatienter systematisk screenet for senfølger, og en lignende tilgang vil i teorien kunne overføres til prostatakræftpatienter.

– Tre, tolv, fireogtyve og seksogtredive måneder efter kræftoperationen modtager tarmkræftpatienter et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at svare på spørgsmål om smerter, vandladning, tarmfunktion og seksualfunktion. De bliver også spurgt, om de er interesserede i at blive kontaktet af os med henblik på behandling for senfølger. De har mulighed for at notere yderligere oplysninger til os på spørgeskemaet, og vi oplever ofte, at en patient har skrevet: ’Tak fordi I spørger. Det er dejligt med fokus på senfølger’. Det vidner om, at mange patienter har et behov for at få hjælp til deres senfølger. Men ikke alle. Alle patienter tilbydes den samme mulighed, men hvor nogle senfølgepatienter udtrykker behov for at få hjælp, svarer andre, at det behov har de ikke på nuværende tidspunkt, og dem skal vi naturligvis lade være i fred, siger Therese Juul.

Også prostatakræftpatienter

Det anslås, at cirka 40% af alle patienter med kræft i bækkenorganerne oplever senfølger. Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne vil gerne have lige så stor viden om prostatakræftpatienter, som de har om tarmkræftpatienter, og det kan blandt andet opnås via en kommende spørgeskemaundersøgelse. Prostatakræftpatienter kan opleve senfølger som træthed, lymfødem, knogleskørhed, hormonelle gener, rejsningsbesvær, blære- og tarmproblemer og problemer med at lade og holde på vandet. Det er individuelt, hvor meget man påvirkes af sygdommen og behandlingen, men nogle senfølger kan afhjælpes, og derfor er det vigtigt, at alle patienter oplyses om deres mulighed for behandling.

– Ifølge Kræftens Bekæmpelse findes der cirka 38.000 mænd i Danmark, der har eller har haft prostatakræft. Ved at kontakte en stor del af dem med et spørgeskema om senfølger, kan vi indsamle unikke data og finde ud af, hvor hyppigt forekommende senfølger hos denne patientgruppe er, og hvor stort problemet egentlig er for de ramte, udtaler Therese Juul. Hun forventer, at Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne i samarbejde med Dansk Prostata Cancergruppe (DAPROCA) udsender spørgeskemaet til prostatakræftpatienterne i løbet af 2020. Om du er blandt dem, der bliver kontaktet, afhænger blandt andet af, hvor langt tilbage i tiden det er, siden du fik diagnosen.

– I vores systematiske screening for senfølger efter tarmkræft har vi en svarprocent på 82%. Det er et meget højt tal. Af dem der svarer, gør cirka 80% det online. Den høje deltagelsesprocent betyder, at vi kan have stor tillid til undersøgelsens resultater. Vi håber, at mindst lige så mange prostatakræftpatienter ønsker at deltage i den kommende nationale spørgeskemaundersøgelse, som også primært vil foregå online. Der vil dog også være mulighed for, at man får spørgeskemaet tilsendt i papirversion, hvis man ikke har e-Boks, siger hun med et smil.

Senfølger påvirker livskvaliteten

Selv om den nationale spørgeskemaundersøgelse i skrivende stund endnu ikke er udsendt, betyder det ikke, at Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne står på bar bund, når det kommer til at behandle senfølger efter prostatakræft. Slet ikke.

– Senfølger kan i den grad påvirke livskvaliteten. Man kan blive meget påvirket, hvis man ikke længere kan holde på vandet eller afføringen, eller hvis kræftbehandlingen har ødelagt ens sexliv. Der kan være en tendens til at isolere sig, og man kan blive deprimeret og trist. Frygt for tilbagefald kan også fylde meget, men heldigvis kan både de psykiske og fysiske senfølger i mange tilfælde lindres. Hvis du har et funktionelt problem efter kræftsygdom og -behandling, vil jeg anbefale, at du forsøger at få det løst. Kontakt din praktiserende læge eller den hospitalsafdeling, du eventuelt er tilknyttet for at få afklaret, om der findes behandlingsmuligheder. De prostatakræftpatienter, der oplever problemer med tarmfunktionen, som ikke kan løses via egen læge eller den hospitalsafdeling, der er ansvarlig for patienten kontrolprogram, kan henvises til Senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, siger Therese Juul.

Du kan læse mere om senfølger hos Senfølgerforeningen på cancer.dk/senfoelger og hos Aarhus Universitetshospital på auh.dk/om-auh/afdelinger/senfolger-efter-kraft-i-bakkenorganerne

 
Hvad er senfølger?

Kræft i tarm, urinveje og indre kønsorganer udgør 1/3 af alle kræftsygdomme. Forbedret kræftbehandling betyder, at mere end 50 % nu overlever deres kræftsygdom, men op mod 40 % får senfølger af behandlingen. Ved senfølger forstås sædvanligvis blivende forandringer som følge af kræftsygdommen eller behandlingerne. For mange kræftpatienter er der tale om vedvarende senfølger med både fysiske, psykiske og psykosociale funktionssvigt, som kan være svært invaliderende i hverdagen. Senfølger viser sig et stykke tid eller flere år efter, at behandlingerne er afsluttet. For mange kræftoverlevere bliver senfølgerne kroniske.

Hold øje med din e-boks 

Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne udsender i samarbejde med Dansk Prostata Cancergruppe (DAPROCA) spørgeskemaet til prostatakræftpatienterne i løbet af 2020. I Propa Nyt og på propa.dk vil vi informere når vi ved mere.