Patienter må kunne kræve at få

taget PSA-test, når de ønsker det

Af Svend Erik Bodi, formand for PROPAs Sundhedsudvalg

Hvert år får over 4.300 mænd konstateret prostatakræft. Over 1.300 mænd dør hvert år af prostatakræft.

Hvis kræften opdages i tide kan den helbredes.

Det må derfor være en ret alle mænd har, at de kan få taget en PSA blodprøve, der kan vise, om der er risiko for prostatakræft. Det er velkendt, at mange mænd over 50 år har prostatakræft, der dog aldrig udvikler sig, og så er der ingen grund til behandling. Men de mænd, der har en aggressiv prostatakræft, skal behandles, mens helbredelse stadig er mulig.

Man kan nemt få undersøgt, om man har en prostata, der kræver opmærksomhed. Dette gøres med en simpel blodprøve hos den praktiserende læge suppleret med en undersøgelse med en finger i endetarmen. Hvis alt er normalt, er der ingen grund til at gøre mere ved det. Men hvis PSA tallet er lidt forhøjet og/eller lægen mærker en deform eller hård prostata, er der grund til at sende patienten videre til udredning hos urologerne på sygehuset.

Sygehuset har nu muligheden for at foretage en MR scanning, hvor man vil kunne se, om der er tale om kræft, og om det er en kræft, der kræver yderligere undersøgelse eller blot behøver at blive overvåget igen om et halvt eller helt år.

Hvis kræften skønnes at være aggressiv eller mistænkelig, tages der biopsier for at fastslå, hvor aggressiv kræften er, og derefter tilbydes den nødvendige behandling, mens det stadig er muligt at helbrede/fjerne kræften. Biopsierne tages gennem mellemkødet, så risikoen for infektioner mindskes betydeligt.

Skal man behandles for prostatakræft, gøres dette enten ved at fjerne prostata ved en operation eller ved at bestråle prostata. I begge tilfælde vil det betyde en del bivirkninger i form af inkontinens og impotens. Ca. 30 % af de opererede bliver inkontinente. Også mænd, der får stråler, oplever problemer med at holde på vandet, og enkelte får også tarmproblemer. ALTERNATIVET ER, AT MAN DØR AF DET.

Hvis kræften opdages for sent, kan man ikke helbrede/fjerne den, og så må man leve med livsforlængende behandlinger. Det er i form af hormonbehandling, kemobehandling og stråling. Det er alt sammen noget, der giver store bivirkninger i form af impotens, svedeture, muskeltab, knogleskørhed, lymfødemer og træthed.

Lægerne hævder, at de kan holde os i live i 10 og 20 år med medicin – men hvad er det for et liv, de tilbyder?

Lægerne er bange for at behandle nogen, der ikke har behov for behandling, men skal det gå ud over dem, der har behov for behandling?

Det er på tide, at mænd også bliver behandlet som mennesker af sundhedsvæsenet.

Kvinder tilbydes screening for brystkræft, så hvorfor kan mænd ikke få samme muligheder?

Der er hjælp på vej, for EU anbefaler nu, at man skal screene for prostatakræft hos alle mænd i aldersgruppen 50 – 70 år. Flere lande i Europa har indført screeninger, og Sverige er begyndt at screene alle mænd mellem 50 0g 70 år og forventer at kunne helbrede 50% flere end tidligere. Norge overvejer at gøre det samme – så nu må danskerne se at komme med. Vi vil helbredes og ikke bare holdes i live eller dø efter 2-3 år, bare fordi man ikke vil tage en simpel blodprøve.