Aktiv overvågning og watchfull waiting kan være en psykisk belastning for mænd med prostatakræft

 

Af Niels Einer-Jensen, Regionsformand, PROPA Fyn

Prostatakræft kan være så langsomt voksende, at den ikke kræver øjeblikkelig behandling. Mange danske prostatakræftpatienter er under overvågning, så sygdommens eventuelle udvikling kan bremses, inden den ”løber løbsk”. Det diskuteres sjældent eller aldrig, om overvågningen belaster patienter psykisk, hvilket der er grund til at frygte.

Der anvendes 2 typer af overvågning: Aktiv overvågning med gentagne PSA-målinger, evt. biopsier og evt. scanninger til ”yngre” patienter. Watchful waiting (dansk betegnelse mangler) anvendes til ældre og gamle mænd. Her består overvågningen næsten udelukkende i gentagne PSA-målinger.

PROPA har udsendt et spørgeskema om det formodede problem til alle sine medlemmer. 191 personer har udfyldt skemaet ud af foreningens cirka 3.000 formodede kræftpatienter (svarende til godt 6%). Vi ved ikke, hvor mange procent af de berørte, der har svaret, for foreningen indsamler ikke sygdomsoplysninger om sine medlemmer. Det er vores opfattelse, at ”rimeligt mange” af de berørte har deltaget, så tallene giver et repræsentativt svar. Nogle af de uddybende tekstsvar tyder på, at enkelte deltagere ikke opfylder spørgeskemaets forudsætninger.

Undersøgelsens resultat er desværre, at en del af mændene er noget eller meget psykisk belastet af at være under overvågning.

  • 80% af mændene og 80% af deres samlevere er mere eller mindre bekymrede over sygdommen, selvom den kontrolleres. 4% så meget, at de har symptomer på angst, opgivenhed og depression.
  • Næsten 2 ud af 3 har problemer med sexlivet.
  • Næsten 1/3 ville vælge behandling fremfor kontrol, hvis de kunne ”vælge om”. 

Den psykiske belastning ved at leve med en ubehandlet kræftsygdom fortjener øget opmærksomhed i lægekredse, ligesom problemstillingen fortjener en egentlig videnskabelig undersøgelse.

Dokumentation

Vi har udvalgt enkelte spørgsmål og svar til denne artikel for at underbygge vor påstand.

Hele undersøgelsen kan ses her.

Q 10 (Spørgsmål 10): Hvor bekymret er du over din sygdom?

Svar: 4% er meget bekymret (angst, opgivenhed, depression), 33% er noget bekymret, 41% lidt bekymret, medens 20% overhovedet ikke er bekymret.

Q 11: Hvor bekymret er din hustru/samlever over din sygdom?

Svar: 4% er meget bekymret, 33% er noget bekymret, 39% er lidt bekymret, 15%er overhovedet ikke bekymret. (10% har ikke en samlever).

Q 12: Er dit sexliv påvirket af din sygdom?

Svar: 61% svarer ja, 39% svarer nej.

Q 13: Hvor ofte tænker du på, at du er i aktiv overvågning/watchful waiting?

Svar: 10% svarer ”hver dag” de øvrige svar fordeler sig med 30% til hver uge, hver måned, aldrig.

Q 14: Har du fortrudt, at du gi i aktiv overvågning/watchful waiting i stedet for behandling?

Svar: 3% siger ”ja, meget”, 14% nogle gange, 14% meget sjældent, medens 68% siger nej, aldrig.

Q15: Hvis du kunne vælge om, ville du så behandles eller gå i aktiv overvågning/watchful waiting?

Svar: 28% ville vælge behandling, 72% ville vælge aktiv overvågning/watchful waiting