Prostatakræftforeningen deltager igen i år på Folkemødet, hvor vi ser frem til tre dage med dialog, debat og stærke fællesskaber omkring mænds sundhed og livet med prostatakræft.
Foreningens formand deltager i en række arrangementer og debatter, som han er inviteret til i løbet af Folkemødet. Her vil han sætte fokus på blandt andet tidlig opsporing, senfølger og patientperspektiver.
Du kan møde Prostatakræftforeningens repræsentanter i Kræftens Bekæmpelses telt, hvor vi sammen med de øvrige patientforeninger bemander patientforeningernes stand.
Derudover vil vores repræsentanter deltage i relevante aktiviteter og debatter rundt omkring på Folkemødets plads, hvor aktuelle emner inden for kræftområdet, mænds sundhed og patientperspektiver bliver sat til debat.
De sygdomsspecifikke foreninger står endnu en gang bag en fælles debat i teltet, hvor patienter, fagfolk og beslutningstagere mødes for at diskutere udfordringer og løsninger på kræftområdet.
Kom gerne forbi til en snak om livet med prostatakræft, støtte til patienter og pårørende – eller bare for at sige hej.
Vi glæder os til gode samtaler, nye perspektiver og til at sætte prostatakræft på dagsordenen på Bornholm.



|