Nyt studie benytter urintest til at opspore prostatakræft

Af Britt Nørbak
Foto: Ida Marie Jensen, Aarhus Universitet og arkiv
Illustration: Adjunkt Jacob Fredsøe, MOMA/AUH

I april 2022 begynder et studie, der har til formål at afprøve og videreudvikle en test til opsporing af prostatakræft på et tidligere stadie end hidtil og blive et supplement til PSA-måling. Bag studiet står landets førende forskere inden for prostatakræft. Deres pilotstudie har givet et klart signal om, at de er på rette vej.

Michael Borre

Karina Dalsgaard Sørensen

I mere end femten år har overlæge og professor Michael Borre og professor Karina Dalsgaard Sørensen fra Aarhus Universitetshospital samarbejdet om at optimere opsporingen af prostatakræft på et tidligere stadie end hidtil og samtidig reducere antallet af unødige biopsier og behandling. I april 2022 lyder startskuddet til deres tre-årige studie ‘uCaP’. Studiet er en forlængelse af et pilotprojekt, hvor de udviklede en ny metode, der kan undersøge niveauet af små stykker RNA (mikroRNA) i urinprøver og med stor nøjagtighed adskille raske mænd fra patienter med prostatakræft. I første omgang blev testen afprøvet på cirka 400 patienter, og i anden omgang blev den afprøvet på cirka 1300 patienter. uCaP-testen var bedre end PSA-tallet til at forudsige, hvilke mænd der havde kræft – og det vel at mærke i en gruppe af patienter, hvor det indtil nu har været svært at stille en præcis diagnose. Der har længe været et behov for en bedre test end PSA-testen, og ønsket kan muligvis blive opfyldt af de danske forskere.

– MikroRNA er små molekyler med stor effekt. De findes i blod og urin og er i sig selv inaktive, men de regulerer genernes måde at arbejde på. Vi har tidligere kigget i væv fra biopsier efter mikroRNA, men i vores pilotstudie kiggede vi i blod og urin. Her opdagede vi, at der findes tre forskellige mikroRNA, der kan afsløre, om patienten har prostatakræft, og vores test var 20-50% bedre til at påvise prostatakræft end en PSA-måling, fortæller professor og overlæge Michael Borre. I uCaP-studiet samarbejder han og professor Karina Dalsgaard Sørensen fra Aarhus Universitetshospital med overlæge Mads Hvid Aaberg Poulsen fra Odense Sygehus og læge Lars Boesen fra Herlev-Gentofte Hospital. (Et Dreamteam inden for prostatakræftforskning, hvis denne journalist skulle beskrive dem, red.).

Bliver bedre til at forudsige kræft

At forskerne leder efter mikroRNA i urinen skyldes, at man ved, at kræftceller kan udskille mikroRNA til urinen og blodet.

– Lige netop de tre forskellige mikroRNA, som vi leder efter i vores test, har et andet niveau hos mænd med prostatakræft end hos raske mænd. Hos Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) har vi en prostatakræft biobank. I vores pilotprojekt undersøgte vi indsamlede urinprøver fra dengang, man ikke lavede MR-scanninger på grund af et forhøjet PSA-tal. Det gør man heldigvis nu, men en PSA-test har som svaghed, at den er upræcis. Med vores uCaP-studie ønsker vi at forfine udvælgelsen af dem, der skal have foretaget en MR-scanning på grund af et forhøjet PSA-tal. Hvis vi både måler PSA-tallet, og vi også tester urinen for mikroRNA, håber vi på bedre at kunne foretage en præcis identifikation af de mænd, som har en behandlingskrævende (aggressiv) prostatakræft. Og vi vil samtidig kunne forhindre overdiagnosticering af ikke-behandlingskrævende (fredelig) prostatakræft, forklarer Karina Dalsgaard Sørensen.

Rent praktisk vil uCaP-studiet de næste tre år rekruttere 2500 mænd, som på grund af en forhøjet PSA-måling bliver henvist til en MR-scanning af prostata på enten Aarhus Universitetshospital, Herlev-Gentofte Hospital eller Odense Universitetshospital. Før MR-scanningen skal patienterne aflevere en urinprøve, som skal bruges til mikroRNA-testen.
– Urinprøverne indsamles automatisk og bliver lagt i en fryser. Når vi senere i studiet ved, hvilke mænd der har fået konstateret behandlingskrævende prostatakræft, optør vi urinprøverne og centrifugerer dem for at isolere mikroRNA-molekylerne. Så tager vi den endelige ‘facitliste’ med navnene på kræftpatienterne og undersøger niveauerne af de tre mikroRNA i deres urinprøver, siger Karina Dalsgaard Sørensen.

De 2500 medvirkende patienter vil altså ikke blive udredt på en anden måde end den, vi kender i dag. Men viser uCaP-testen sig – på samme måde som i pilotprojektet – at være bedre til at finde kræfttilfælde end PSA-testen, vil de mænd, der fremover bliver henvist til en MR-scanning af prostata sandsynligvis først få en uCaP-test. Kun hvis uCaP-testen påviser kræft, bliver næste skridt en MR-scanning. Nu og her er der ingen konsekvens for den enkelte patient, og uCaP-studiets varighed på tre år kan føles som en lang ventetid. Men meget tyder på, at ventetiden bliver det hele værd.

– Opsporing og behandling af prostatakræft skal hele tiden optimeres. Vi arbejder hårdt og seriøst på at komme ud af de aktuelle opsporingsdilemmaer, og vi tror, at uCaP-studiet vil bibringe en viden, der vil ændre udredningen for prostatakræft. Det kan blive en game changer, vurderer professor Michael Borre.

uCaP-studiet er støttet af Novo Nordisk Fonden

I 2017 oprettede Novo Nordisk Fonden et nyt klinisk forskningsprogram med navnet ’Investigator-Initierede Kliniske Forsøg’. Formålet er at styrke muligheden for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. uCaP-studiet kvalificerer sig til dette forskningsprogram, og Novo Nordisk Fonden har støttet det med 7,25 mio. kr.

Prostatakræft biobank hos MOMA

På Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) på Aarhus Universitetshospital har professor Karina Dalsgaard Sørensens forskningsgruppe undersøgt potentialet for at bruge urinprøver til at opspore og forudsige prognosen af prostatakræft. MOMA har sammen med den urinvejskirurgiske afdeling på AUH en stor samling af nedfrosne patientprøver bestående af væv, urin og blod. Prøverne er indsamlet fra tusindvis af mænd, som tidligere er blevet behandlet for prostatakræft på AUH. Biobanken indeholder et unikt materiale, som bruges i forskningsøjemed, for eksempel til at undersøge forskelle imellem vævsprøver fra patienter med hurtigtvoksende kræftceller, som spreder sig til andre dele af kroppen, og prøver fra patienter med en fredelig og langsomt voksende prostatakræft. Herudfra kan det kortlægges, hvilke molekylærbiologiske mekanismer, der er afgørende for, om sygdommen udvikler sig og bliver livstruende. Denne indsigt er yderst vigtig for, at forskerne kan finde nye biomarkører og udvikle nye og bedre strategier til behandling.
Læs mere: auh.dk/afdelinger/molekylar-medicinsk-afdeling/kraftforskning/forskning-i-prostatakraft/