Holder en MR-scanning, hvad den lover?

Af Britt Nørbak. Foto: Privat

Et femårigt studie følger op på, hvordan det er gået mænd, der ifølge en MR-scanning ikke havde prostatakræft. Konklusionen er vigtig for fremtidens brug af MR-scanning i diagnosticering af prostatakræft.

For fem år siden blev 1.020 mænd undersøgt for prostatakræft på Herlev Hospital. Mændene fik en MR-scanning før vævsprøvetagning, og undersøgelser viste, at 305 af mændene ikke havde prostatakræft. Den gruppe mænd blev sendt hjem med den gode nyhed og en opfordring om at gå til opfølgning hos egen læge. MR-scanningerne foregik på Herlev Hospital, der som det første hospital i landet indførte metoden som første undersøgelse i diagnosticering af prostatakræft. Studiet ’MR-scanning til screening for betydningsfuld prostatacancer’ skal vise, om MR-scanning er bedre til at udpege de mænd, der har en aggressiv og behandlingskrævende prostatakræft. I så fald vil man kunne begrænse antallet af biopsier, hvilket kan betyde færre gener og komplikationer hos patienterne. Men der skal naturligvis følges op på de 305 mænd for at få klarlagt, om nogle af dem alligevel udviklede prostatakræft. Det er forskerne i fuld gang med nu.

– Prostatakræft udvikler sig langsomt, og derfor er det vigtigt, at der er gået fem år siden MR-scanningerne. Studiet vil fortælle os, om vi gør tingene på den rigtige måde, siger professor Henrik S. Thomsen fra Herlev Hospital. Han udgør sammen med overlæge Vibeke Berg Løgager, læge Lars Boesen og læge og ph.d.-studerende Karen-Cecilie Kortenbach det hold på Herlev Hospital, der forsker i brugen af MR-scanninger i diagnosticering af prostatakræft.

I skrivende stund har læge og ph.d.-studerende Karen-Cecilie Kortenbach undersøgt 100 af de 305 ’frikendte’ tilfælde, og ingen af dem har udviklet prostatakræft, siden de blev MR-scannet.

– Den opfølgende undersøgelse er helt lavpraktisk og foregår på den måde, at jeg slår hver eneste af de 305 mænd op i alle vores systemer. Jeg undersøger, om de er blevet genhenvist til os af deres egen læge, eller om de alligevel fortsatte hos os, selv om MR-scanningen i første omgang afkræftede prostatakræftmistanken, siger Karen-Cecilie Kortenbach.

Derfor er MR-scanninger bedre end biopsier

PropaNyt har lavet et gruppeinterview med professor Henrik S. Thomsen, overlæge Vibeke Berg Løgager og læge og ph.d.-studerende Karen-Cecilie Kortenbach. I løbet af interviewet var det ikke muligt at få dem til at spå om det endelige udfald af deres igangværende undersøgelse – selv om det er meget positivt, at de endnu ikke er stødt på et tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der fik afkræftet mistanken. Men som Henrik S. Thomsen udtrykker det:

– Hvis konklusionen viser, at vi ikke har overset aggressiv prostatakræft, kan vi bedre argumentere for, at man i hele landet bør gå over til at MR-scanne mænd, der er under mistanke for prostatakræft. Karen-Cecilie Kortenbach istemmer:

– Det vil i allerhøjeste grad kunne blive en samfundsøkonomisk besparelse. En opgørelse har vist, at hvis vi sparer én biopsi og i stedet foretager en MR-scanning, går udgiften i nul. Sparer vi to biopsier hos en patient, der får en MR-scanning i stedet for, er der sparet penge. Men ét er økonomi, noget andet er de psykiske problematikker, der kan følge i kølvandet på et udredningsforløb for prostatakræft.

Hun hentyder til de 10-12 nålestik i prostata, der tages gennem endetarmen, når mænd får foretaget en biopsi for prostatakræft. Metoden kan nemlig medføre bivirkninger, blandt andet i form af blodforgiftning, så det siger sig selv, at det er hensigtsmæssigt at undgå unødvendige biopsier.

– Bivirkningerne ved en biopsi kan få store omkostninger for mændene både i form af den psykiske belastning, men også i form af tabt arbejdsfortjeneste, siger Karen-Cecilie Kortenbach.

Norge er foran Danmark

Norge indførte for ti år siden brugen af MR-scanning som første metode i diagnosticering af prostatakræft, og landet har dermed stor erfaring på området. Kun hvis billederne fra MR-scanningen bekræfter mistanken om kræft, sendes manden videre til biopsitagning. Sådan burde det også være herhjemme, men selv om Herlev Hospital sidste år indførte samme procedure, halter Danmark stadig bagefter. I den lange årrække, hvor professor Henrik S. Thomsen og overlæge Vibeke Berg Løgager har forsket i prostatakræft, er udviklingen dog gået i den rigtige retning, og deres forskningsprojekt er da også blevet støttet af Kræftens Bekæmpelse med 595.000 kroner.

– De nye ’vinde’, der blæser i Europa, hælder til, at det generelt bør anbefales at lave en MR-scanning før en biopsi for prostatakræft. Herhjemme har Roskilde, Århus, Odense, Esbjerg og Næstved også indført MR-scanninger, men udviklingen går ikke så hurtigt i Danmark, som vi kunne ønske. Vi mangler MR-scannere, og vi mangler også folk, der kan læse billederne, forklarer overlæge Vibeke Berg Løgager. Hun og kollegerne forventer at kunne fremlægge en konklusion på deres undersøgelse inden for et års tid, og PropaNyt følger sagen.

Hvordan foregår en MR-scanning?

En MR-scanner er en stor magnet, der er formet som en cylinder. Når man skal MR-scannes, ligger man på et forskydeligt leje, og den kropsdel, der skal undersøges, køres ind i midten af cylinderen, hvor signalet er bedst. Under selve undersøgelsen er man alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet. På nogle hospitaler er det tilladt at have en pårørende med inde i undersøgelsesrummet. Det gør ikke ondt at blive MR-scannet, og undersøgelsen har ingen bivirkninger. Det er normalt, at MR-scanneren støjer med bankelyde under optagelsen, men man får enten ørepropper eller høreværn på. En MR-scanning varer som regel mellem 30-60 minutter afhængig af, hvor mange billedserier undersøgelsen kræver. Dagen efter bliver billederne præsenteret på konference med lægerne på den afdeling, der har bestilt undersøgelsen, og afdelingen modtager et skriftligt svar. Patienten får svar på undersøgelsen af den læge, der har bestilt MR-scanningen.
Kilde: cancer.dk