48 mænd på kursus i bækkenbundstræning. 24 kom helt af med deres urininkontinens.

Af John Pedersen, bestyrelsesmedlem i PROPA Lokalafdeling Hillerød, samt regionsformand i PROPA Hovedstaden

 

Indledning

Inkontinens og erektil dysfunktion (rejsningsproblemer) er særdeles hyppige bivirkninger ved behandling for prostatakræft, herunder operation og strålebehandling. Det har længe været kendt, at bækkenbundstræning i betydelig grad kan afhjælpe inkontinens og i mindre grad også problemer med erektil dysfunktion.

Hospitalerne tilbyder i dag i vekslende omfang instruktioner om bækkenbundstræning i forløbet op til en operation for prostatakræft, og efterfølgende henvises der til instruktioner i kommunalt regi. Dette er rigtig godt, men det er PROPAs erfaring fra mange patientsamtaler, at det ikke er tilstrækkeligt. Mange patienter får ikke indbygget bækkenbundstræningen i de daglige rutiner, og der er også en nærliggende mulighed for, at træningen ikke udføres korrekt – med risiko for at gøre ondt værre.

På denne baggrund har PROPAs hovedstadsregion med en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse afholdt et intensivt kursus i bækkenbundstræning for prostatakræftpatienter med urininkontinens. Kurset blev delt i 2 hold og udviklet i 2019 i samarbejde med Birthe Bonde, fysio-uroterapeut og klinisk sexolog, som i en årrække har arbejdet med problemstillingen.

I alt 48 deltagere gennemførte kurset. Kurset har været et sandt tilløbsstykke, og begge hold blev overtegnet på mindre end 2 døgn.

Nedenfor beskrives kursets indhold, deltagernes behandlingsprofiler, kursets resultater og evaluering. Endvidere konkluderes og perspektiveres.

En mere detaljeret beskrivelse af kurset findes på www.propa.dk/Rapport-BB-traening vedr. PROPA-kursus i bækkenbundstræning 2019.

 

Kursets indhold

Det afholdte kursus i bækkenbundstræning bestod af følgende elementer:

  • Et indledende fælles foredrag om bækkenbundens anatomi, blærefunktionen og betydningen af at træne bækkenbunden for kontinens og erektion.

På baggrund af det indledende foredrag tog tilhørerne stilling til, om de ønskede at tilmelde sig det efterfølgende individuelle kursus og træningsprogram.

  • Det individuelle kursus begyndte med en konsultation af ½ times varighed i Birthe Bondes klinik på Østerbro i København, hvor den praktiske instruktion i bækkenbundstræning fandt sted: Bækkenbundens ydeevne blev målt, og blæren blev scannet. Deltagernes vaner mht. væskeindtag og vandladning blev registreret. Deltagernes vandladnings- og inkontinensproblem blev registreret. Deltagerne blev endvidere instrueret i et passende øvelsesprogram.
  • Efter 1 måneds hjemmetræning kom kursusdeltagerne til en opfølgende individuel konsultation af ½ times varighed – og med samme indhold som ved første konsultation. Herved blev det muligt at tjekke effekten af hjemmetræningen, samt om instruktionerne var forstået korrekt.
  • Efter i alt 12 ugers hjemmetræning blev kursusdeltagerne interviewet telefonisk om de individuelle resultater af træningen.
  • Afslutningsvis arrangerede PROPA en kursusevaluering blandt deltagerne.

 

Deltagernes baggrund og kontinens-problemer ved kursusstart

Som nævnt gennemførte i alt 48 prostatakræftpatienter dette kursus.

Der var 6 deltagere i alderen 50-59 år, 24 deltagere i alderen 60-69 år og 18 deltagere i alderen 70-79 år.

Den behandlingsmæssige baggrund:

Næsten 60 % af deltagerne var opereret (prostatektomi), næsten 30 % af deltagerne havde fået udvendig strålebehandling, og næsten 10 % af deltagerne havde fået indvendig strålebehandling (brachyterapi).

Nogle få deltagere havde kun fået medicinsk behandling, men næsten 40 % af deltagerne havde fået medicinsk behandling som supplement til operation eller strålebehandling. Ca. 10 % af deltagerne havde fået skrællet prostata (TUR-P), og ca. 10 % havde fået en anden behandling, f.eks. NanoKnife i udlandet.

Kontinens-problemerne ved kursusstart:

Alle deltagere havde ved kursusstart urin-inkontinens i varierende grad, især tranginkontinens eller anstrengelsesinkontinens, en del havde blandingsinkontinens, og et mindre antal havde efterdryp, meget hyppige vandladninger og/eller natlige vandladninger. Alle deltagere havde også erektil dysfunktion.

25 % af deltagere havde tillige afførings-inkontinens.

 

De kliniske resultater af kurset

Halvdelen af deltagere kom helt af med deres urin-inkontinens, og næsten halvdelen fik formindsket deres urin-inkontinens. To tredjedele af de deltagere, som ved kursusstart havde afførings-inkontinens, fik også bugt med denne gene.  3 deltagere fik dog ingen effekt af deres bækkenbundstræning, og en enkelt deltager fik det værre efter at have trænet.

Alt i alt fik 90% af deltagerne en bedre aktivitet i bækkenbunden som følge af kurset, og 6 % af deltagerne fik en bedre erektion.

Samlet set var de kliniske resultater af kurset rigtig gode på kontinens-området og ret dårlige på erektions-området.

 

Deltagernes evaluering af kurset

Kursusdeltagerne var gennemgående meget tilfredse med kursets indhold. Specielt gav mange udtryk for, at kurset havde givet dem nyttig viden om deres bækkenbund og gode redskaber til at komme af med eller begrænse deres inkontinens. Alle deltagere havde da også gennemført det foreslåede træningsprogram helt eller delvist. Flere deltagere gav udtryk for, at kurset havde styrket dem mentalt og nedbrudt tabuer i deres omgangskreds om inkontinens. Flere deltagere kritiserede den information og rådgivning, som de havde modtaget fra hospital og bopælskommune om deres kontinens-problemer.

En deltager foreslog, at antallet af individuelle konsultationer i et kursus som dette øges fra 2 til 3 for at forbedre langtidsvirkningen. Endvidere foreslog en deltager, at evalueringen af kurset offentliggøres, således at generel viden om andre deltageres forbedringer kunne øge motivationen hos den enkelte.

 

Konklusion og perspektivering

Dette kursus har bekræftet, at der er et stort og udækket behov for målrettet hjælp til prostatakræftpatienter med urin-inkontinens.

Kurset har vist, at en overraskende stor del af prostatakræftpatienterne har tranginkontinens, og at mange har problemer med svag ringmuskel og afførings-inkontinens. Urologer/uroterapeuter /fysioterapeuter bør derfor være opmærksomme på, at denne gruppe mænd også bør testes for afførings-inkontinens og informeres om blæretræning.

Kurset tyder på, at mange prostatakræftpatienter har flere forskellige former for vandladningsproblemer samtidigt, så som manglende blæretømning, natlige vandladninger og hyppig vandladningstrang.

Kurset peger på, at almindelig bækkenbundstræning ikke er nok. Kurset har vist, at grundig information om bækkenbundes anatomi, instruktion i funktionel træning af bækkenbunden samt udholdenhedstræning og blæretræning kan minimere eller helt fjerne urin-inkontinens samt forbedre erektionen, både hos opererede patienter flere år efter operationen og hos patienter med anden behandling for prostatakræft.

Kurser som dette vil kunne hjælpe mange prostatakræftpatienter med inkontinens, og dermed forbedre livskvaliteten væsentligt for denne gruppe.

Der er behov for mere fokus fra sundhedsvæsenets side på at hjælpe de prostatakræftpatienter, hvor inkontinensproblemet ikke er blevet løst, på trods af hospitalernes henvisninger til træning i kommunalt regi.

Det vurderes, at der er behov for en opkvalificering af de professionelle aktørers viden om behandling af inkontinens hos prostatakræftpatienter.