Kræft i prostata rammer oftest ældre mænd. Sygdommen udvikler sig som regel langsomt. Dog findes der tilfælde, hvor kræften rammer yngre mænd i alderen 40-60 år, og den kan forekomme i en agressiv form.
Symptomerne viser sig ofte sent
Symptomer på prostatakræft opstår ret sent i forløbet. Derfor er der mange mænd, der først sent finder ud af, at de er ramt af prostatakræft, eller kræft i blærehalskirtlen, som det også hedder. I starten er der ofte slet ingen symptomer.
Prostatakræft den kræftform som oftest rammer danske mænd.
Her er de vigtige symptomer på prostatakræft, som du skal holde øje med:
Det behøver ikke nødvendigvis være kræft
Ifølge Kræftens Bekæmpelse rammer prostatakræft sjældent personer under 50 år og er mere almindeligt, jo ældre personen er.
Prostata, der ligger under blæren, bliver større med alderen. Det er helt naturligt. Symptomerne på en godartet forstørrelse af prostata kan ligne symptomerne på prostatakræft.
Som oftest er der ingen risiko ved symptomerne, men hvis du er under 70 år og oplever et eller flere af ovenstående problemer, kan det være en god idé at tage en snak med din læge. Man skal ikke lade sig undersøge, bare fordi en i omgangskredsen har fået konstateret prostatakræft. Men det kan være en rigtig god idé at gå til lægen, hvis flere slægtninge har fået konstateret sygdommen.
Din læge kan tage en blodprøve, der kan give indikationer på sygdommen. I 30-50% af alle tilfælde er prostatakræft ikke livstruende. Der kan være mange bivirkninger ved behandlingen, og derfor vil lægerne i hvert enkelt tilfælde nøje afveje, om risikoen for alvorlige bivirkninger vil være større end muligheden for helbredelse.
Det er desuden værd at bemærke, at de fleste, der får konstateret prostatakræft, har få eller ingen symptomer.
Fakta om PROSTATAKRÆFT i Danmark
- Prostatakræft er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren hos mænd.
- Hvert år får flere end 4.000 mænd diagnosen prostatakræft. Det svarer til 12 mænd om dagen.
- Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. Mere end 43.000 danske mænd lever hver dag med prostatakræft.
- Tallet er stigende, og det ventes, at der i 2030 vil være omkring 60.000, der lever med sygdommen.
- Godt 1.150 dør årligt af prostatakræft. Det svarer til mere end 3 mænd om dagen.
- Prostatakræft kan være svær at opdage, kræften kommer snigende og er ofte symptomløs til at starte med. Knapt halvdelen af danske mænd med prostatakræft opdager kræften tilfældigt ved et besøg hos lægen i anden sammenhæng.
- Prostatakræft kan behandles med operation (fjernelse af prostata), strålebehandling, medicinsk behandling og kemoterapi.
Kilder: Dansk Prostatacancer Gruppe, propa.dk, cancer.dk, sundhed.dk, NORDCAN
Vil du vide, hvordan diagnosen stilles?
Læs om, hvilke undersøgelser der bruges til at opdage prostatakræft.
Sådan stilles diagnosen
Er du ny med prostatakræft?
Start her, og få overblik over, hvad der sker, når du får diagnosen.
Gå til Ny med prostatakræft
Andre relevante links
Få mere viden om prostatakræft i
PROPAs VIDEOSEMINARER
Vi har håndplukket en række videoforedrag med eksperter indenfor prostatakræft – med interessante og nyttige oplysninger for både prostatakræftramte og deres pårørende.
Find videoforedragene her: propa.dk/videoseminar



|