Når forskning gør en forskel

Af Britt Nørbak. Foto: Privat

MR-scanninger kan både reducere antallet af biopsier med 25-50%, mindske overdiagnosticering med ca. 50% og forbedre diagnostikken og dermed prognosen for de mænd, der har en signifikant prostatakræft. Det konstaterer læge Lars Boesen i sin doktorafhandling.

Hvert år får en halv million europæiske mænd konstateret prostatakræft. Det er den hyppigst forekomne kræftform hos mænd i den vestlige verden, men i mange tilfælde kan kræftformen være fredelig, og det adskiller prostatakræft fra mange andre typer kræft. I løbet af de senere år er der sket et paradigmeskift inden for diagnosticering af prostatakræft. Det er blevet konkluderet, at de metoder, der i årevis er blevet brugt til at vurdere, om en mand har en aggressiv prostatakræft, desværre ikke er særlig præcise. Derfor kom der i 2019 nye retningslinjer i Europa og Danmark i forbindelse med udredning for prostatakræft hos de mænd, der er kandidater til helbredende behandling. De siger, at der først skal foretages en MR-scanning, som skal vise, om der er begrundet mistanke om prostatakræft, før man foretager en biopsi. Én af bannerførerne på området herhjemme er læge Lars Boesen fra Herlev Hospital. Han forsvarede tidligere i år sin doktorafhandling, der omhandler MR-scanning til diagnosticering af prostatakræft på Herlev og Gentofte Hospital. Hans mål var at analysere den diagnostiske nøjagtighed af en MR-scanning af prostata med eller uden målrettede biopsier. Afhandlingen blev baseret på syv originale artikler og en oversigtsartikel, der hver især gav ny og vigtig indsigt i emnet. Propa Nyt overværede Lars Boesens disputatsforsvar og fik efterfølgende et interview med den nyudnævnte Dr. Med.

Du har beskæftiget dig med prostatakræft i mange år. Alene arbejdet med studier til denne doktorafhandling har du været i gang med i årene 2015-2021. Hvordan blev du i sin tid interesseret i MR-scanning til diagnosticering af prostatakræft?
Lars Boesen: I 2009 var jeg reservelæge på Urologisk Afdeling. Under mit ambulatorieforløb oplevede jeg tre gange i træk at skulle informere en mand om, at de biopsier for prostatakræft, der var foretaget, ikke viste kræft. Det var den gode nyhed. Den dårlige nyhed var, at der måske alligevel var noget mistænkeligt, så vi var nødt til at holde øje med patienten og løbende foretage blodprøver og eventuelt nye biopsier for at undersøge for overset kræft. Mange mænd har et forhøjet PSA-tal uden at have kræft. Det er kun cirka halvdelen af disse mænd, der har prostatakræft, og endnu færre har en aggressiv behandlingskrævende sygdom. En stor gruppe mænd biopteres derfor unødigt med risiko for svær infektion og blødning. Mænd med negative biopsier følges ofte i langvarige forløb, som forsinker diagnostikken og udgør betydelige omkostninger for de enkelte urologiske afdelinger. Det stod klart for mig, at der var brug for mere effektive og præcise metoder til at skelne mellem mænd med aggressiv behandlingskrævende sygdom og mænd uden sygdom eller med ‘fredelige’ forandringer, der blot kan observeres. 

Hvad gjorde du så?
Jeg undersøgte sagen yderligere og fandt ud af, at MR-scanninger måske kunne løse nogle af de diagnostiske udfordringer. I Holland var de allerede for en del år siden langt fremme på området, så jeg tog ned og besøgte de hollandske eksperter og blev meget inspireret. Fra 2011 til 2014 skrev jeg en ph.d.-afhandling, hvor jeg i tre studier undersøgte anvendelsen af MR-scanning i Danmark til diagnosticering af prostatakræft. Resultater fra studierne viste, at MR-scanning i kombination med de etablerede diagnostiske strategier forbedrede diagnostikken og kunne bidrage til at lokalisere en eventuel tumor og derved bedre guide de vævsprøver, der skal tages fra prostata. Ved fund af tumor kan en MR-scanning også bidrage til at vurdere kræftens udbredelse og beliggenhed i forhold til det øvrige omkringliggende væv. Det gør det nemmere at tilrettelægge og iværksætte den bedst egnede individuelle behandling. Kort efter at jeg havde forsvaret min ph.d.-afhandling i 2015, gik jeg i gang med min doktorafhandling.  

Herhjemme er Herlev og Gentofte Hospital med helt fremme hvad angår MR-scanninger til diagnosticering af prostatakræft. Du og dine kolleger har arbejdet med MR-scanninger i mange år, og i din doktorafhandling når du frem til tre vigtige pointer?
Lars Boesen: Ja, jeg konkluderede i min doktorafhandling, at en veludført MR-scanning af prostata kan: 1. Reducere antallet af mænd der på grund af mistanke om prostatakræft får invasive biopsier med 25–50%. 2. Mindske overdiagnostikken af ‘fredelige’ prostatakræfttilfælde med cirka 50%, og 3. Forbedre diagnostikken af de aggressive tilfælde af prostatakræft med 5-50%. Det skyldes, at en MR-scanning mere nøjagtigt kan vise, hvor en eventuel aggressiv kræftknude sidder. Dermed kan den vejlede en biopsinål mod kræftknudens mest aggressive sted og opnå en mere præcis diagnose. Omvendt kan en normal MR-scanning i mange tilfælde afkræfte tegn på behandlingskrævende sygdom og derved helt undgå biopsier med de relaterede bivirkninger hertil. Min doktorafhandlings resultater understøtter brugen af en MR-vejledt diagnostisk strategi for alle mænd, der mistænkes for at have prostatakræft, hvor biopsier er klinisk indiceret, og hvor MR-scanningsfund vurderes at have indflydelse på behandlingsstrategien.  

Under dit disputatsforsvar blev du spurgt, om de systematiske biopsier skal lægges i graven, og du svarede: ‘Ikke endnu’. Hvad ligger til grund for, at systematiske biopsier stadig anses som værende et godt og vigtigt tilbud i udredning af prostatakræft?

Lars Boesen: Der kan være andre indikatorer på, at patienten har kræft end et forhøjet PSA-tal. En familiær historik og en genetisk disponering vægter også i det samlede billede, og i sådan nogle tilfælde kan en negativ MR-scanning ikke altid stå alene. Ligeledes hvis mandens PSA-tal er meget højt i forhold til prostatas størrelse, vil vi typisk også foretage biopsier trods en normal MR-scanning, da vi ved, at MR-scanning i nogle tilfælde kan overse behandlingskrævende sygdom. Selv om MR-scanninger både kan finde de aggressive kræftknuder, der kræver behandling og de ‘fredelige’ knuder, der ikke er behandlingskrævende, er svaret på, hvornår vi slet ikke behøver at bruge biopsier i udredningen, på nuværende tidspunkt ikke sort/hvidt.

Din ph.d. i 2015 handlede om, at MR-scanninger er en bedre metode til at diagnosticere prostatakræft. Din doktorafhandling i 2021 handlede om, at MR-scanninger både kan reducere antallet af biopsier, mindske overdiagnostikken og forbedre diagnostikken. Kan du løfte lidt af sløret for, hvad du nu har i støbeskeen?

Lars Boesen: Nu hvor vi har fået et kraftfuldt billeddiagnostisk værktøj til at lokalisere og kortlægge sygdommen inde i prostata bedre end tidligere og vurdere udbredelsen og relationen til de omkringliggende strukturer, er ét af de næste spændende projekter at undersøge om fokal terapi har en plads i behandlingsstrategien. Kort fortalt går det ud på, at vi vil undersøge, om vi hos nogle patienter kan nøjes med at behandle selve kræftknuden i prostata i stedet for at behandle hele prostata. Fordelen ved fokal terapi kan være, at nogle af bivirkningerne ved kirurgi og strålebehandling kan undgås ved ikke at behandle hele prostata. Forhåbentlig kan forskning i fokal terapi give nogle vigtige resultater på samme måde som forskning i MR-scanning resulterede i, at MR-scanninger er blevet en del af retningslinjerne inden for diagnosticering af prostatakræft.

Bedømmelsesudvalget til Lars Boesens forsvar af sin doktordisputats bestod af:
Professor Martin Andreas Røder, MD, PhD (Formand for bedømmelsesudvalget), Rigshospitalet.
Professor Anders Bjartell, MD, PhD, FEBU (1. opponent), Lunds Universitet, Sverige.
Professor Michael Borre, MD, PhD, DMSci (2. opponent), Århus Universitets Hospital.
Professor Klaus Brasso, MD, PhD (Formand for forsvaret), Rigshospitalet.