MR-scanningen – hvor bliver den af?
Af Britt Nørbak. Foto: Privat
Alle danske regioner har givet håndslag på at tilbyde patienter MR-scanning i forbindelse med diagnosticering af prostatakræft. Forskellige forhindringer har desværre ligget som sten på implementeringsvejen og skabt flaskehalse. Men nu er der lys forude.
I 2019 kom der nye retningslinjer fra European Association of Urology (EAU) i forbindelse med diagnosticering af prostatakræft. De lød, at der først skal være foretaget en MR-scanning, som skal vise, at der er tale om prostatakræft, før patienten skal have foretaget en biopsi. De nye retningslinjer vakte glæde hos Formanden for Dansk Prostatacancer Gruppe, DaProCa, professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital. I kraft af sin rolle som tovholder på retningslinjerne i Danmark fortalte han i 2019 om planerne for implementeringen. Forventningens glæde var stor, fordi implementeringen af MR-scanning årlige ville kunne spare cirka 5.600 mænd for biopsier. Herved ville omkring 300 mænd årligt undgå at få blodforgiftning i kølvandet på biopsien. Desuden ville patologerne kunne spares for at vurdere cirka 50.000 prostatabiopsier (fordi hver biopsi består af ti nålestik). Nu skriver vi midten af 2021. PROPA bliver jævnligt kontaktet af medlemmer, der ikke kan forstå, hvorfor de bliver tilbudt en biopsi og ikke en MR-scanning i forbindelse med udredning for prostatakræft. For at kaste lys over sagen har PROPA Nyt talt med professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital og overlæge Vibeke Berg Løgager fra Herlev Hospital.
Forventningen var, at MR-scanninger ville være fuldt implementeret i alle danske regioner i 2021. Hvordan ser det ud her i midten af 2021?
Michael Borre: MR-scanninger er endnu ikke fuld udrullet i Danmark. Der er blevet afsat de nødvendige ressourcer til det, og der er ikke blevet sparet på noget. Ingen har siddet på hænderne siden 2019 eller været ude at spille golf i arbejdstiden, men vi vidste, at det ville blive en stor opgave. Urologi og radiologi er pressede specialer, hvor personalet ikke hænger på træerne. De ansatte har skullet videreuddannes til at kunne betjene maskinerne og aflæse scanningsbillederne. En del af uddannelsesprogrammet for radiologerne indeholdt et internationalt kursus i Holland, fordi Holland har den største ekspertise inden for aflæsning af de nye typer af scanningsbilleder, men Covid-19 nedlukningen aflyste kurset. Derfor har overlæge Vibeke Løgager og læge Lars Boesen fra Herlev Hospital taget initiativet til – indtil videre – to afholdte kursusmoduler i MR-scanninger med deltagelse af urologer, radiologer og radiografer. Nogle regioner har nu yderst veluddannet personale, men der er stadig flaskehalse visse steder i landet. Det arbejdes der på at få løst.
Apropos flaskehalse visse steder i landet. Nogle prostatakræftpatienter har nemlig en oplevelse af, at deres postnummer er afgørende for, om de får tilbudt en MR-scanning?
Michael Borre: DaProCas kliniske retningslinjer gælder for hele landet. Da vi fra dag 1 erkendte, at omlægningen af den diagnostiske strategi var en stor opgave, blev Dansk Komprehensiv Cancer Center (DCCC) inddraget og et nationalt behandlingsfællesskab nedsat netop til sikring af, at alle regioner tog fat på opgaven, således at postnummeret ikke gør en forskel. På flere universitetshospitaler har man gennem flere år implementeret MR-scanning af prostata, og landets andre hospitaler skal nok følge efter. Da alle regioner i hele landet har givet håndslag på, at udredningen og behandlingen skal være ens, er min forventning, at det med udgangen af 2021 vil være en realitet. I løbet af det næste år bliver mange flere mænd tilbudt en MR-scanning i forbindelse med diagnosticering af prostatakræft. Den hidtidige fremgangsmåde med at foretage systematisk biopsi vil blive udfaset, hvilket vil være en stor fordel for de relevante patienter og sundhedssystemet. Da intet er sort/hvidt, vil der altid kunne opstå gråzoner, så af hensyn til et forsigtighedsprincip vil vi stadig bruge systematiske biopsier, selv om mange fremtidige patienter vil blive forskånet dem. I DaProCas årsrapporter vil vi fortløbende have fokus på, hvilke patientgrupper der stadig bliver biopteret, hvorfor de bliver biopteret, og hvordan det efterfølgende går patienterne.
Hvis man er mistænkt for at have prostatakræft og ikke bliver tilbudt en MR-scanning, men en ‘gammeldags’ biopsi, er det så muligt at vente og få tilbudt en MR-scanning senere i år?
Michael Borre: Teoretisk set; ja. Fordi prostatakræft ofte udvikler sig langsomt, vil mange patienter muligvis kunne vente på at få tilbudt en MR-scanning. En ny norsk undersøgelse har vist, at det ikke har nogen betydning for sygdommens udvikling, om patienten venter 2, 3 eller 6 måneder på en prostatakræftoperation. Når det så er sagt, vil der altid være tilfælde, hvor prostatakræften udvikler sig hurtigt og aggressivt, hvorfor det vil være mit råd straks at tage imod tilbuddet om en standard ultralydsundersøgelse med biopsier og få en diagnose så hurtigt som muligt.
I artiklen ‘Holder en MR-scanning, hvad den lover?’ i PROPA Nyt nr. 4/2020 står der blandt andet, at: ‘Danmark mangler MR-scannere og folk, der kan læse billederne’. Nu er der sket en positiv udvikling i sagen?
Vibeke Berg Løgager: Vi vidste, at der ville blive et stort behov for at videreuddanne personalet i MR-scanninger, da de nye retningslinjer blev vedtaget. I europæisk regi har ESUR (European Society of Urogenital Radiology) hvert år siden 2010 lavet et specifikt MR prostata-kursus for alle røntgenlæger. I 2017 fik vi kurset til Danmark og håbede, at mange danske kolleger ville deltage. Det forløb godt, og efterfølgende har vi i DURS (Dansk Uroradiologisk Selskab) afholdt to danske kurser i Middelfart i 2019 og 2020 for 25 røntgenlæger, urologer og radiografer. Vi er dermed i fuld sving med at uddanne personalet til at udføre, læse og anvende de nye typer af scanningsbilleder. Næste kursus, i efteråret 2021, står de danske regioner for. I første omgang drejer det sig om 50 deltagere, men mit håb er, at vi får opgraderet 100 medarbejdere, så hver region har tilstrækkeligt med uddannet personale.
Er det forståeligt, hvis nogle prostatakræftpatienter synes, at implementeringen er gået for langsomt i Danmark, når de får et tilbud om biopsi i stedet for en MR-scanning?
Vibeke Berg Løgager: Det kan naturligvis føles irriterende, hvis man ikke tilbydes den mest moderne udredning af prostatakræft. Jeg kan godt forstå, hvis de fleste foretrækker en MR-scanning før stillingtagen til biopsi. Hvis verden ikke var blevet ramt af Covid-19, ville vi have været halvandet år længere fremme i implementeringen af MR-scanninger i Danmark. Men internationale kurser er blevet aflyst, personalet har været lånt ud til afdelinger med Covid-19 patienter, og vi har alle skullet ‘slukke brande’. Alligevel tillader jeg mig at være positiv, for de sidste 3-4 år er udviklingen med MR-scanninger gået rasende hurtigt i Danmark. Vi vil heller ikke puste MR-scanninger op til mere, end de er. Det er en stor fordel, at vi kan spare mange patienter for at få foretaget en biopsi, men hvis ens sygdomsbillede tyder på, at man har kræft, er det stadig vigtigt at takke ja til den form for udredning, man tilbydes af sin region. Jeg plejer at sammenligne det lidt med el-biler. Vi vil alle gerne have en el-bil, men de skal laves først, og vi kommer lige hurtigt til købmanden, om vi kører Tesla eller Toyota. Jeg kører i øvrigt selv Toyota …
Kan man selv betale for en MR-scanning på en privatklinik?
MR-scanninger planlægges at blive en integreret del af kræftpakkeforløbene. Internationale og danske retningslinjer anbefaler, at MR prostatakræftudredning kun udføres på patienter, der er kandidater til helbredende behandling med henblik på målrettede biopsier på steder med multidisciplinære teamkonferencer (MDT). Da hospitaler har ‘hele holdet’ af patologer, urologer, røntgenlæger og onkologer samlet under samme tag, vurderer DaProCa, at en MR-scanning i det etablerede sundhedsvæsen er at foretrække frem for en MR-scanning i privat regi.
Indtegning inden biopsi skal gøres af røntgenlæge eller urolog, hvilket betyder, at eventuelle eksterne undersøgelser fra en privatklinik skal læses og tolkes på ny på hospitalet. Indtegning skal nemlig foretages på samme fabrikat software, som man biopterer på, og det kan være forskelligt fra forskellige afdelinger og hospitaler. Dermed bliver lægearbejdsopgaven omtrent lige så stor for hospitalet, som hvis de selv havde foretaget MR-scanningen.